Anmeldelse
Hvordan man er et godt menneske af Nick Hornby
- Log ind for at skrive kommentarer
"How to be good" er originaltitlen på Nick Hornbys nye roman, som handler om et ægtepar i krise.
Katie er læge og gift med David, den vredeste mand i byen og lokal klummeskriver. De har to børn, Tom og Molly, som også er vigtige personer i romanen. Katie har taget sig en elsker, og finder pludselig sig selv stående på en parkeringsplads med en mobiltelefon i hånden, hvori hun meddeler David, at hun vil skilles.
David lider af tilbagevendende rygsmerter. Han opsøger en healer ved navn Goodnews, som foruden at helbrede den dårlige ryg også formår at få David til at vende sin livsstil og sine holdninger 180 grader. Den hjemløse healer flytter ind hos familien, og sammen (David, Goodnews og Molly) kaster de sig ud i vilde sociale projekter, som har til formål at hjælpe ubemidlede børn og unge.
Katie er i virkeligheden ikke særlig interesseret i sin elsker. Hun vil allerhelst have sit familieliv til at fungere, men er oppe mod hårde odds fra David, som først var den mest sure og vrantne ægtemand i verden, og siden går over i den anden grøft - overdreven godhed.
Nick Hornby er mest kendt for sine humoristiske romaner "High Fidelity" og "Omkring en dreng", som, jeg synes, var fantastisk underholdende. "How to be good" når ikke helt op på højde med de foregående romaner, men er absolut læseværdig og morsom.
Der er en fed morale i historien, som falder i god jord hos alle os bogelskere. Katie finder ud af, at det, hun har manglet i ægteskabet, var "selve det at læse, muligheden for at trække mig så langt ud af min egen verden, at jeg igen får luft under vingerne, igen kan trække vejret et sted, hvor luften ikke allerede er passeret ind og ud af min families lunger tusind gange."
Oversat af Jan Hansen. Lindhardt og Ringhof, 2002, 293 sider. 279 kr.

Kommentarer