Anmeldelse
Krat af Christian Jungersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er altid med nogen spænding, man går i gang med en debutroman, for alt for ofte er en debut en bog, hvor man tænker: "der er da bestemt noget godt her, men det skal udvikles noget mere".
Sådan er det ikke med "Krat". Christian Jungersen, der debuterer som 36-årig, har givet sig tid til at modne både sig selv og sit stof, og han skriver om det at være gammel med en helt utrolig indlevelse.
Kort fortalt handler bogen om Poul Martin, der fra han er 82 til han dør knap 10 år senere bruger sine sidste kræfter på at opspore en gammel og meget nær ven fra ungdommen. Man aner, at noget frygteligt er sket imellem dem - noget der også vedrører Poul Martins datter, men i hvert fald jeg troede bogen igennem, at det var noget helt andet, der var sket, end det der afsløres henimod slutningen af bogen.
Romanen springer flot frem og tilbage i Poul Martins liv. Læseren får et klart billede af en rigmandsfamilie gennem det meste af det 20. århundrede. Der er flotte personkarakteristikker, tegnet med kærlig ironi, og samtidig er bogen elementært spændende.
Alt i alt en usædvanlig god debutroman.
'Krat' fik Debutantprisen 1999.
Centrum, 1999. 430 s.
BogWeb - 1. marts 2000

Kommentarer