Anmeldelse
Krat af Christian Jungersen
- Log ind for at skrive kommentarer
"Krat" er en roman, der handler om at afdække et menneskes liv, og at skildre hvor farligt et venskab kan udvikle sig.
Poul Martin - hovedpersonen i den 36-årige forfatter Christian Jungersens debutroman - er en mand, der gennem hele livet har løjet for sig selv.
Nu er han 82 år gammel, syg og ramt af alderdommens trivialiteter, og føler sig nærmest tvunget til at tænke over sit uafsluttede forhold til ungdomsvennen Eduard. Han begynder derfor at eftersøge ham, og i glimtvise tilbageblik mindes han deres fælles fortid.
Eduard træder første gang ind i Poul Martins pæne liv i 1921, nærmere bestemt i 2.G på Øregård Gymnasium i Hellerup. Poul Martin, som er søn af en velhavende direktør i et stort tekstilfirma, har frihedstrangen i sig og føler sig nærmest magnetisk draget af Eduards arrogance og forførende talegaver. De to slutter et specielt, næsten sekterisk venskab, og Poul Martin, der er den underlegne i forhold til den verdenserfarne ven, oplever langsomt at miste sin identitet, at glide ind i den anden, at blive Eduards skygge og efterligne alt lige fra hans synspunkter til hans måde at bevæge sig på. Deres forhold er intenst, men krævende og det ender brat, da Poul Martin føler sig forrådt af vennen. De mødes endnu engang på et tidspunkt, hvor de begge er blevet voksne, men også da ender det galt, og det er først i den hjertegribende og fatale slutning, at det måske går op for Poul Martin, hvilket grumt skæbnefællesskab, de to har haft.
Titlen er naturligvis symbolsk i flere lag, men også selve romanens konstruktion er et sammenfiltret krat af tider, handlinger og tolkningsmuligheder. Der veksles hele tiden mellem den gamle og den unge Poul Martin, mellem fortid og nutid. Undervejs bliver der vendt op og ned på begivenhederne, sympatiske personer viser sig pludselig at være usympatiske og tilbage igen, og selv om historien har en for læseren tilfredsstillende opløsning, kan man alligevel være i tvivl om, man helt har forstået den rigtige sammenhæng. Det gør romanen ekstra spændende.
Christian Jungersens sans for det psykologiske spil og udmarvende forhold mellem mennesker er imponerende, og samtidig fortæller han om det at blive gammel med en sjælden indlevelsesevne.
Det kunne sagtens være gået galt, når en forholdsvis ung forfatter sætter sig for at skrive en 82-årigs erindringer fra livet i det bedre københavnske borgerskab i tiden før verden gik af lave - men her lykkes det.
Til slut en lille advarsel: romanens begyndelse er langsom, men gi' ikke op, for her lønner det sig at være tålmodig.
Anbefalet af bibliotekar Karen Margrethe Gunnar, Københavns Kommunes Biblioteker
Centrum
Romannet - 1. februar 2002
- Log ind for at skrive kommentarer
"Krat" er en roman, der handler om at afdække et menneskes liv, og at skildre hvor farligt et venskab kan udvikle sig.
Poul Martin - hovedpersonen i den 36-årige forfatter Christian Jungersens debutroman - er en mand, der gennem hele livet har løjet for sig selv.
Nu er han 82 år gammel, syg og ramt af alderdommens trivialiteter, og føler sig nærmest tvunget til at tænke over sit uafsluttede forhold til ungdomsvennen Eduard. Han begynder derfor at eftersøge ham, og i glimtvise tilbageblik mindes han deres fælles fortid.
Eduard træder første gang ind i Poul Martins pæne liv i 1921, nærmere bestemt i 2.G på Øregård Gymnasium i Hellerup. Poul Martin, som er søn af en velhavende direktør i et stort tekstilfirma, har frihedstrangen i sig og føler sig nærmest magnetisk draget af Eduards arrogance og forførende talegaver. De to slutter et specielt, næsten sekterisk venskab, og Poul Martin, der er den underlegne i forhold til den verdenserfarne ven, oplever langsomt at miste sin identitet, at glide ind i den anden, at blive Eduards skygge og efterligne alt lige fra hans synspunkter til hans måde at bevæge sig på. Deres forhold er intenst, men krævende og det ender brat, da Poul Martin føler sig forrådt af vennen. De mødes endnu engang på et tidspunkt, hvor de begge er blevet voksne, men også da ender det galt, og det er først i den hjertegribende og fatale slutning, at det måske går op for Poul Martin, hvilket grumt skæbnefællesskab, de to har haft.
Titlen er naturligvis symbolsk i flere lag, men også selve romanens konstruktion er et sammenfiltret krat af tider, handlinger og tolkningsmuligheder. Der veksles hele tiden mellem den gamle og den unge Poul Martin, mellem fortid og nutid. Undervejs bliver der vendt op og ned på begivenhederne, sympatiske personer viser sig pludselig at være usympatiske og tilbage igen, og selv om historien har en for læseren tilfredsstillende opløsning, kan man alligevel være i tvivl om, man helt har forstået den rigtige sammenhæng. Det gør romanen ekstra spændende.
Christian Jungersens sans for det psykologiske spil og udmarvende forhold mellem mennesker er imponerende, og samtidig fortæller han om det at blive gammel med en sjælden indlevelsesevne.
Det kunne sagtens være gået galt, når en forholdsvis ung forfatter sætter sig for at skrive en 82-årigs erindringer fra livet i det bedre københavnske borgerskab i tiden før verden gik af lave - men her lykkes det.
Til slut en lille advarsel: romanens begyndelse er langsom, men gi' ikke op, for her lønner det sig at være tålmodig.
Anbefalet af bibliotekar Karen Margrethe Gunnar, Københavns Kommunes Biblioteker
Centrum
Romannet - 1. februar 2002
Kommentarer