Karlsvognen af Kristín Marja Baldursdóttir

En midaldrende psykiater og en teenagepige er alene i et sommerhus hele week-enden, og historier om stærke kvinder og oversete børn opstår.

Endnu engang har Kristín Marja Baldursdóttir skrevet en roman om kvinder i Island.

I modsætning til hendes meget læste Karitas-bøger folder hun her en ganske lille historie ud. Persongalleriet består nærmest kun af de to hovedpersoner og hele historien foregår over en week-end.

Gunnur, en ca. 60-årig psykiater, har glædet sig til en weekend alene hjemme, men hun får uventet selskab, da hendes indretningsarkitekt ubønhørligt aflevere sin teenagedatter på dørtrinnet med besked om, at Gunnur er nødt til at tage sig af hende – hun har ingen andre at henvende sig til.

Og der er de så, overladt til hinandens uønskede selskab.

Natten før har der været indbrud i hendes lejlighed, fjernsynet er stjålet, og Gunnur beslutter derfor at tilbringe weekenden i sit sommerhus, eller vinterhus, som hun kalder det, da vi er midt i den frosne vinter. Meget symbolsk, som også hele romanen er det.

For at få tiden til at gå foretager Gunnur og Hind, som pigen kaldes, rejser ind i erindringens huse.

Gunnur fortæller sin historie til en ivrigt lyttende Hind. De går ind i husene, og typisk for Baldursdóttir er disse huse næsten kun befolket af kvinder.  Kvinder, der har måttet klare sig i den barske islandske verden, og som har gjort det stolt og rankt, men ofte uden  mange følelsesmæssige hensyn.

Fortællingerne fra erindringens huse former sig som en slags psykoanalyse for Gunnur. Undervejs skifter styrkeforholdet mellem Gunnur og Hind, og noget symboltungt redder Hind hen mod slutningen af bogen Gunnur op fra en våge, som hun er faldet i under en skøjtetur på den næsten frosne sø.

Forfatteren har meget på hjertet, og selv om jeg ind imellem fandt den lige vel konstrueret, blev jeg alligevel grebet af  hendes insiteren på, at der er plads til kvinderne, de skal bare selv tage styringen.

Titlen på bogen, ’Karlsvognen’, siger egentlig det hele: ” Hvorfor hedder de stjerner Karlsvognen”, spøger Gunnur sin farmor, ” betyder det ikke mandevogn, er den kun til mænd? Nej sagde farmor, den er også til kvinder som dig … og når du har lyst til at rejse, skal du bare sætte dig op i Karlsvognen”