Anmeldelse
Kantslag af Dorthe Nors
- Log ind for at skrive kommentarer
Kantslag er særdeles slagkraftige noveller der fortjener mange læsere.
Jeg elsker bøger, der hensætter mig i stille og/eller højlydt undren over, hvor ideerne mon er kommet fra. Dorthe Nors' novellesamling 'Kantslag' er en af de bøger. Hurra!
Min nysgerrighed vækkes allerede, da jeg slår op på indholdsfortegnelsen og ser, at en af novellerne på skæv vis hedder: "Gensidig aflivning" – hvad er nu det for noget?
Men Dorthe Nors kan andet end at gøre det i opsigtsvækkende titler - hun kan skrive. Her i novellesamlingen skriver hun meget om mennesker, der har problemer med at blive inde i deres eget liv – det rigtige liv. I stedet forføres de til at have antennerne og energien ude i andres liv, f.eks. via tv, nettet eller på møntvaskeriet. Der er meget løgn og selvbedrag i omløb. Men historierne fortælles med en underdrejet og barsk humor og indføling, så man ikke hele tiden hader dem, man læser om.
Det kan være svært at forstå andre menneskers handlinger. Men folks dagsordener er ikke nødvendigvis skjulte. Måske ligger de bare i så mange lag, at det er umuligt at dechifrere hvem, hvad, hvorfor og hvordan. Jeg vil ikke påstå, at man bliver klogere på det af at læse i 'Kantslag'. Men man får en del at tænke over og bliver godt underholdt.
Er det novelletid? Enten frivilligt eller i forbindelse med opgaveskrivning, så er der god grund til at lade sig friste af en omgang kantslag. Der fristes med mangt og meget, blandt andet en mexicaner og en imponerende stor (men dyr) tomat i New York, en fejlernæret hejre i Frederiksberg have og en dopet cairn terrier uden for centrum.

Kommentarer