Anmeldelse
Íssóls fortælling
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu engang følger vi valkyrierne fra Asgård i krig og kærlighed. Andet bind af den spændende historiske trilogi indeholder mængder af begge med et drys magi.
Hvor første bind Ingeborgs fortælling fortalte om krigeren Ingeborg, handler bind to om urtemagersken Íssól. Íssól er den mellemste i søskendeflokken og har ikke nogen evner i kamp. Det har derimod hendes storebror Auðun, der er gift med den smukke Ingeborg fra første bind, der også er kriger som sin mand. I endnu højere grad har lillesøsteren Íslilja på 15 år imponerende evner med et sværd, og historierne om disse evner er legendariske.
Íssól er en særdeles dygtig urtemagerske med et stort mod som sine to søskende. Hendes ægtemand Ask er død efter et særdeles kort ægteskab, og derfor bærer hun sorte sørgeklæder. Ikke fordi hun elskede ham, men fordi hun respekterede ham og i endnu højere grad, fordi hun følger traditionerne.
Da hjemegnen Østfold udsættes for en særdeles smitsom og dødelig koppevirus, må Íssól op i bjergene for at høste urten stormkrone, som er den eneste plante, der kan forhindre folk i at dø af koppevirus, men som ingen kan få til at gro i Østfold. I bjergene er hun ved at blive dræbt, men reddes af en ukendt mand. Hun opdager snart, at jætterne fra Glitterheims bjerge, det mægtigste kongedømme i Udgård, planlægger et angreb på Østfold. Samtidig er hendes bejler Asle, hendes afdøde ægtemands lillebror, nærmest besat af hende. Og bedst som hun tror, at hun skal giftes med ham i et ægteskab, der skal styrke alliancen mellem deres familier, bliver hun forelsket i en anden. Og nu bryder krigen for alvor ud!
Sidsel Kathrine Slej er en levende fortæller, hvis karakterer er elskelige og troværdige. Som i Lucinda Rileys serie ’De syv søstre’ kan jeg vældigt godt lide, at man præsenteres for karaktererne efterhånden i seperate historier. Det er et greb, som de fleste, der elsker historiske romaner og slægtsromaner, virkelig godt kan lide. Så kan man rigtigt bevæge sig langt ind i familiehistorier og intriger.
Forfatterens trilogi ’Sanddrømmeren’ handler også om Asgård og valkyrier, og den er også en læsning værd. Den kan allerede læses fra ca. 12 år, hvorimod jeg synes, man skal vente med ’Asgårds døtre’, til man er ca. 14 år. Til gengæld kan den med stor fornøjelse læses af voksne med hang til kærlighed og krig.

Kommentarer