Anmeldelse
Imperiets mand af Jane Gardam
- Log ind for at skrive kommentarer
Tankevækkende og tragisk roman om en pensioneret enkemand og tidligere dommer, der ser tilbage på sit liv i det Britiske Imperium.
Født som kolonibarn i Malaysia og sendt Hjem til England som 5-årig ender Edward Feathers som succesfuld advokat og dommer i Hong Kong under det Britiske Imperium. Men bag det polerede ydre gemmer sig både hemmeligheder og traumer. Historien om Feathers, der af kollegaer kaldes gamle Filth, idet han tilskrives at stå bag udtrykket: Failed In London Try Hong Kong, tager sin begyndelse, da han og hustruen Betty har forladt Hong Kong for - af uvisse grunde – at slå sig ned i Dorset for at leve deres sidste år. Men Betty dør pludselig og efterlader Feathers alene med sine minder.
Med spring i tid og sted fortælles herefter Feathers livshistorie fra han fødes i Malaysia af en moder, der dør umiddelbart efter, hvorefter han overlades til en indfødt amme, da faderen, som er nedbrudt 1. verdenskrig veteran, ingen interesse viser ham. Til han som 80-årig kan se tilbage på en strålende juridisk karriere, men også på et liv fyldt med det ene svigt efter det andet.
Fortællingen om Feathers er delvist baseret på forfatteren Rudyard Kiplings barndom, og er et rystende portræt af generationer af Imperie-børn, der blev sendt væk fra familien i kolonierne til en barndom Hjemme i England. For Feathers vedkommende hos en plejefamilie, som han senere fortrænger alt om.
De mange opbrud fra Malaysia, til plejefamilien, til kostskolen osv. skal bæres med ”a stiff upperlip”, således at de indre sår aldrig vises for andre. Det er trist, og det er ikke underligt, at den ældre mand ikke altid virker lige elskelig.
På en måde minder 'Imperiets mand' mig om Edward St. Aubyns delvist selvbiografiske romaner, der også stiller skarpt på effekterne af briternes familieliv. Her blot i Englands adelige overklasse. Også hos St. Aubyns opdrages børnene i et kærlighedsløst miljø, hvor svigt er hverdag, og facaden er vigtigere end alt andet.
Forfatter Jane Gardam nærmer sig de 90 år, og er i Storbritannien en yderst anerkendt forfatter med flere priser bag sig. Det er dog først nu med trilogien om ”Gamle Filth”, at hun for alvor opdages i resten af verden. Jane Gardam har en lidt speciel skrivestil, som jeg skulle vænne mig til, men som jeg kan se, at andre anmeldere har været vilde med. Jeg blev dog distraheret af flere kryptisk konstruerede sætninger under læsningen, hvor jeg har svært ved at vurdere, hvorvidt det er forfatterens mening eller en oversætterfejl, f.eks. ”med mindst godt et dusin biler på ryggen” (s. 160); ”Ingen tingrejser i Hong Kong” (s. 171); ”Og jeg er ude af stand til at forstå de mærkelige puds, mit savn af hende spiller min væremåde” (s. 181).
Dermed ikke sagt at jeg ikke brød mig om ’Imperiets mand’. Tværtimod er historien både fascinerende og tragisk, og jeg skal helt sikkert læse de efterfølgende bind, der udkommer på dansk i december 2016 og januar 2017.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tankevækkende og tragisk roman om en pensioneret enkemand og tidligere dommer, der ser tilbage på sit liv i det Britiske Imperium.
Født som kolonibarn i Malaysia og sendt Hjem til England som 5-årig ender Edward Feathers som succesfuld advokat og dommer i Hong Kong under det Britiske Imperium. Men bag det polerede ydre gemmer sig både hemmeligheder og traumer. Historien om Feathers, der af kollegaer kaldes gamle Filth, idet han tilskrives at stå bag udtrykket: Failed In London Try Hong Kong, tager sin begyndelse, da han og hustruen Betty har forladt Hong Kong for - af uvisse grunde – at slå sig ned i Dorset for at leve deres sidste år. Men Betty dør pludselig og efterlader Feathers alene med sine minder.
Med spring i tid og sted fortælles herefter Feathers livshistorie fra han fødes i Malaysia af en moder, der dør umiddelbart efter, hvorefter han overlades til en indfødt amme, da faderen, som er nedbrudt 1. verdenskrig veteran, ingen interesse viser ham. Til han som 80-årig kan se tilbage på en strålende juridisk karriere, men også på et liv fyldt med det ene svigt efter det andet.
Fortællingen om Feathers er delvist baseret på forfatteren Rudyard Kiplings barndom, og er et rystende portræt af generationer af Imperie-børn, der blev sendt væk fra familien i kolonierne til en barndom Hjemme i England. For Feathers vedkommende hos en plejefamilie, som han senere fortrænger alt om.
De mange opbrud fra Malaysia, til plejefamilien, til kostskolen osv. skal bæres med ”a stiff upperlip”, således at de indre sår aldrig vises for andre. Det er trist, og det er ikke underligt, at den ældre mand ikke altid virker lige elskelig.
På en måde minder 'Imperiets mand' mig om Edward St. Aubyns delvist selvbiografiske romaner, der også stiller skarpt på effekterne af briternes familieliv. Her blot i Englands adelige overklasse. Også hos St. Aubyns opdrages børnene i et kærlighedsløst miljø, hvor svigt er hverdag, og facaden er vigtigere end alt andet.
Forfatter Jane Gardam nærmer sig de 90 år, og er i Storbritannien en yderst anerkendt forfatter med flere priser bag sig. Det er dog først nu med trilogien om ”Gamle Filth”, at hun for alvor opdages i resten af verden. Jane Gardam har en lidt speciel skrivestil, som jeg skulle vænne mig til, men som jeg kan se, at andre anmeldere har været vilde med. Jeg blev dog distraheret af flere kryptisk konstruerede sætninger under læsningen, hvor jeg har svært ved at vurdere, hvorvidt det er forfatterens mening eller en oversætterfejl, f.eks. ”med mindst godt et dusin biler på ryggen” (s. 160); ”Ingen tingrejser i Hong Kong” (s. 171); ”Og jeg er ude af stand til at forstå de mærkelige puds, mit savn af hende spiller min væremåde” (s. 181).
Dermed ikke sagt at jeg ikke brød mig om ’Imperiets mand’. Tværtimod er historien både fascinerende og tragisk, og jeg skal helt sikkert læse de efterfølgende bind, der udkommer på dansk i december 2016 og januar 2017.
Kommentarer