De sidste venner

Fornem afslutning på trilogien om Gamle Filth. Man smiler undervejs, men må tøre en tåre bort fra øjenkrogen.

Vi er nået til den tredje bog om i serien om Gamle Filth, en velskrevet trilogi om det britiske imperium, der har givet den 90-årige Jane Gardam læsere over hele verden. I de to første bind har vi hørt historien om henholdsvis Edward Feathers og hans hustru Betty. Feathers blev født i Malaysia og sendt Hjem til England som 5-årig. Efter en barsk barndom og ungdom blev han først advokat og siden en højt respekteret dommer i Hongkong, hvor han også mødte hustruen Betty. I tredje bind præsenteres vi for en række bipersoner i Feathers og Bettys liv, som dog hver især har haft betydning i parrets liv.

Edward Feathers og Terence Veneering var livslange rivaler. De var begge dygtige advokater, men var privat vidt forskellige og kunne ikke fordrage hinanden. I ’De sidste Venner hører vi mere om Veenerings opvækst og forstår dermed lidt bedre skellet mellem de to. Også historien om den evige snyltegæst, advokaten Fiscal-Smith, deler Jane Gardam med læserne, ligesom vi følger Dulcie, enke efter Bettys grandonkel og pensioneret dommer, Pastry Willy. Nu bor Dulcie alene i landsbyen i Dorset, som også både Feathers og Veenering trak sig tilbage til. Historien springer i tid og sted, mens vi skiftevis følger Dulcie, Veenering og Fiscal-Smith, og i deres fortællinger væves forbindelsen til Feathers og Betty.

Jane Gardam har en helt særlig skrivestil. Det føles, som om man hører personerne tale, mens man læser. Gardam pensler ikke samtlige detaljer ud, men lader læseren om at knytte sammenhænge og læse mellem linjerne. Særligt her i bind tre er det med at holde tungen lige i munden og huske de første bøger, hvis man vil have det fulde udbytte af romanen. Alligevel kan jeg dog sagtens anbefale den, for den knytter en række tråde sammen fra tidligere, samtidig med at den lægger endnu et lag på den fortælling, vi tror, vi kender. Min eneste anke til ’De sidste venner’ er, at vi ikke kommer lige så tæt på personerne, som vi gjorde med Feathers og Betty, eftersom vi følger flere personer denne gang. Læseoplevelsen er dog stadigvæk stor, så har du endnu ikke læst Jane Gardams trilogi, kan du godt glæde dig.

Gamle Filth-trilogien er velskrevet og fyldt med den tørre britiske humor, men fortællingen har også en sørgmodig undertone, så selvom man smiler undervejs, lurer der ofte en tåre i øjenkrogen.