I døden og videre af Jacob Kokkedal

Dansk fantasy lever og har det godt, og dette vidunderlige og stort anlagte første bind i serien ’Den trofaste bror’ viser med tydelighed, at også de mandlige forfattere kan være med.

Jacob Kokkedal har været vidt omkring i de litterære genrer siden debuten med hjemstavnssatiren ’Som det ligger’. Med dette bidrag til fantasygenren virker det som om, han har fundet sin rette hylde. Historien er voldsomt underholdende og vanedannende, og romanen er i det hele taget et særdeles kompetent bud på en nutidig såkaldt ”Sværd og trolddom”.

Det er meget nærliggende at sammenligne med Abercrombies serie ’Den første lov’ både omkring det friske og ligefremme sprog, det barske og ramsaltede univers og den evigyldige kamp om magt mellem de gode og de onde. Kokkedal er dog helt sin egen, og hans historie er desuden fermt strikket sammen af flere inspirationskilder. Tolkien spøger kraftigt i baggrunden, ligeledes hele ’Dragonlance-universet’ og i og for sig også ’Game of Thrones’.

De nordvestlige dele af verdenen Gudshave, centreret omkring kongeriget Sastion, har i århundreder levet i konstant kamp mod den mørke ondskab fra nord. Efter en fredsperiode på et par hundrede år, er det onde igen begyndt at røre på sig, og under ledelse af den mørke troldmand, Weshu, og den frygtindgydende kriger, Malice, iværksættes adskillelige angreb mod de sagesløse mennesker.

Kong Leon og hans trofaste mænd tager kampen op, men heltenes tid er forbi, og tronarvingen, Eumon er en lille forsagt dreng, som hellere vil læse end beskæftige sig med krig og vold.

Udsigterne er dystre, men så dukker den gamle pukkelryggede drukkenbolt, Balt, op på scenen.

På uforklarlig vis redder han drengen fra en flok mørklinge, og vel tilbage i hovedstaden begynder han at træne drengen i våbenbrug.

Spørgsmålet er dog, om det er for sent, og kong Leon synes chanceløs mod de angribende horder, men redningen skal vise sig at komme fra en aldeles uventet kant.

Den gamle Balt rummer i den grad mere end øjet umiddelbart kan se.

Kokkedals historie er en af disse komplette og mangfoldige historier, hvor man skal man være dybt koncentreret i læsningen for at have en chance for at forstå den komplicerede og udspekulerede handling. Det vrimler med personer og steder, og handlingen afbrydes hele tiden af tilbageblik og historier fra fortiden og sjofle sange, og hele tiden med fokus på de forskellige hovedpersoner.

Historien er desuden spækket med alle mulige mærkelige og mytiske væsner, men der hvor historien især bliver interessant, er i skildringen af de to umage hovedpersoner: På den ene side den stille og overbeskyttede drengs udvikling, og på den anden side historien om drukkenbolten Balt.

Som en lille kuriositet kan nævnes, at historien faktisk har været udgivet før som ’Pukkelryggens valg’ og på et andet forlag.