Anmeldelse
Nordlige Rytmer af Jacob Kokkedal
- Log ind for at skrive kommentarer
Satirisk og underholdende hjemstavnsroman om Aalborg, hvor ingen går ram forbi. Både lokalpolitikere, fitnesscentre, kendisser og veltrimmede duller med miniaturehunde får en tur gennem vridemaskinen.
Bitten, Jeanette og Camilla er tre singlepiger i Aalborg. Vi følger dem i en periode i deres liv, hvor de - på hver deres måde - jagter drømme og især mænd. De har alle tre gode karrierer, men på kærlighedsfronten står det anderledes til. Bitten er lille og buttet og fra Brovst, og hun vil gerne være en smuk ”svane”. Jeanette forsøger at løsrive sig fra sin forfærdelige mor og hendes onde greb, og rigmandsdatteren Camilla jagter en mand, der kan give hende det samme liv, som hendes far har givet hendes mor.
Dette fører til mange uheldige, groteske og underholdende dates, før de tre smukke svaner fra Aalborg endelig er klar til at face det virkelige liv på godt og ondt. Jacob Kokkedal tager pulsen på det Aalborg, som jeg selv kender og elsker så højt. Han ironiserer, han ruller med øjnene og han løfter pegefingeren. Ind imellem taler han også direkte til sin læser eller stiller spørgsmål: ”Vil du helt seriøst have en morale? Ja tak, siger du monstro. Godt så. Moralen er: Tag dig sammen!”.
Romanen kan betegnes som en hjemstavnsroman om Aalborg, en beskrivelse af et lokalsamfund og dets særheder og krinkelkroge, dets mennesker og traditioner. Men også som en roman om at finde sig selv, værdsætte de indre kvaliteter frem for et glansbillede, og indse at lykken ikke nødvendigvis er at finde i et perfekt udseende. Det er tydeligt at Jacob Kokkedal har noget på sinde, og ingen går ram forbi. Både lokalpolitikere, fitnesscentre, kendisser og veltrimmede duller med miniaturehunde får en tur gennem vridemaskinen.
Men fungerer det så? Ja, det synes jeg faktisk det gør. I det store og hele var jeg rigtig godt underholdt, om end også meget nostalgisk, fordi jeg selv har trådt mine ungpige- og singlesko i de aalborgensiske gader. Det er dog samtidig det, der kan være min eneste bekymring i forhold til romanens målgruppe, for jeg tror, romanen fungerer bedst, hvis man som læser har et forhold til og en mening om Aalborg.
Dette er ikke Jacob Kokkedals første ”hjemstavnsroman”, han har blandt andet tidligere skrevet ’Som det ligger’, der handler om hans fødeø, Mors. Ligesom Erling Jepsen har Kokkedal en sjælden evne til at skildre et samfund og dets beboere og (jante)love, så læseren er nødt til at trække på smilebåndet og få kaffen galt i halsen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Satirisk og underholdende hjemstavnsroman om Aalborg, hvor ingen går ram forbi. Både lokalpolitikere, fitnesscentre, kendisser og veltrimmede duller med miniaturehunde får en tur gennem vridemaskinen.
Bitten, Jeanette og Camilla er tre singlepiger i Aalborg. Vi følger dem i en periode i deres liv, hvor de - på hver deres måde - jagter drømme og især mænd. De har alle tre gode karrierer, men på kærlighedsfronten står det anderledes til. Bitten er lille og buttet og fra Brovst, og hun vil gerne være en smuk ”svane”. Jeanette forsøger at løsrive sig fra sin forfærdelige mor og hendes onde greb, og rigmandsdatteren Camilla jagter en mand, der kan give hende det samme liv, som hendes far har givet hendes mor.
Dette fører til mange uheldige, groteske og underholdende dates, før de tre smukke svaner fra Aalborg endelig er klar til at face det virkelige liv på godt og ondt. Jacob Kokkedal tager pulsen på det Aalborg, som jeg selv kender og elsker så højt. Han ironiserer, han ruller med øjnene og han løfter pegefingeren. Ind imellem taler han også direkte til sin læser eller stiller spørgsmål: ”Vil du helt seriøst have en morale? Ja tak, siger du monstro. Godt så. Moralen er: Tag dig sammen!”.
Romanen kan betegnes som en hjemstavnsroman om Aalborg, en beskrivelse af et lokalsamfund og dets særheder og krinkelkroge, dets mennesker og traditioner. Men også som en roman om at finde sig selv, værdsætte de indre kvaliteter frem for et glansbillede, og indse at lykken ikke nødvendigvis er at finde i et perfekt udseende. Det er tydeligt at Jacob Kokkedal har noget på sinde, og ingen går ram forbi. Både lokalpolitikere, fitnesscentre, kendisser og veltrimmede duller med miniaturehunde får en tur gennem vridemaskinen.
Men fungerer det så? Ja, det synes jeg faktisk det gør. I det store og hele var jeg rigtig godt underholdt, om end også meget nostalgisk, fordi jeg selv har trådt mine ungpige- og singlesko i de aalborgensiske gader. Det er dog samtidig det, der kan være min eneste bekymring i forhold til romanens målgruppe, for jeg tror, romanen fungerer bedst, hvis man som læser har et forhold til og en mening om Aalborg.
Dette er ikke Jacob Kokkedals første ”hjemstavnsroman”, han har blandt andet tidligere skrevet ’Som det ligger’, der handler om hans fødeø, Mors. Ligesom Erling Jepsen har Kokkedal en sjælden evne til at skildre et samfund og dets beboere og (jante)love, så læseren er nødt til at trække på smilebåndet og få kaffen galt i halsen.
Kommentarer