I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv af Herta Müller

Hertha Müllers roman om forholdene i Rumænien før murens fald er blændende godt skrevet og svær at lægge fra sig.

”Jeg er tilsagt. Torsdag på slaget 10”

Så kort og præcist kan det siges. Den navnløse fabriksarbejderske skal møde til forhør hos major Albu ved Sikkerhedspolitiet som så ofte før. Da hun ikke ved, om hun får lov at komme hjem igen, eller om hun bliver sat fast, medbringer hun for en sikkerheds skyld en tandbørste, tandpasta og et lille håndklæde.

Hun sætter sig ind i sporvognen og hele romanen udspiller sig på turen hen til Sikkerhedspolitiet. På turen betragter hun sine medpassagerer, og hun prøver at forestille sig, hvordan deres liv er. Samtidig tænker hun over sit eget liv, hele tiden med frygten og usikkerheden over, hvad der skal ske, hængende over hovedet. Efterhånden finder vi ud af, at hendes foreteelse er, at hun har lagt små sedler med sit navn og sin adresse i baglommen på de bukser, hun var ved at pakke til det italienske marked: ”Den første den bedste italiener, der meldte sig, skulle det være”

Efterhånden danner de små brudstykker et hele, vi hører om den fordrukne Paul, som hun bor sammen med og som ejer en motorcykel, om hendes familie, om veninden Lilli, som blev skudt, da hun forsøgte at flygte til Vesten sammen med sin kæreste og om de personer, som i øvrigt har været tæt på fortælleren. Det bliver til en rystende fortælling om at leve i et diktatur med overvågning og usikkerheden over for andre personer – hvem kan og tør man stole på?

Selv om det er en trist roman, og der ikke er megen glæde, så formår Hertha Müller også at beskrive nogle af de nærmest surrealistiske begivenheder med humor.

Denne roman udkom på tysk i 1997, men det er først nu – tre år efter at Hertha Müller modtog Nobelprisen i litteratur, at den er blevet oversat til dansk, og tak for det.

Hertha Müllers sprog er noget helt for sig selv, meget tæt og stærkt, så mit råd til læseren er, at bogen skal læses langsomt, så alle indtrykkene og udsagnene får tid til at bundfælde sig. Kan man det, venter der en stor læseoplevelse.