Hunden af Kerstin Ekman

En hundehvalp bliver væk fra sin mor i en snestorm. Sentimental dyrehistorie? Ikke når forfatteren hedder Kerstin Ekman.

"Jeg længtes efter at opleve naturen uden nogen litterær armering, at finde en dybere og mere opmærksom samhørighed. Så forvandlede jeg mig til en lille hund ... om morgenen sad jeg i sengen og skrev om en hvalp, der blev væk i skoven og overvintrede der, mens den voksede op. Men den havde nok ikke overlevet, hvis ikke jeg, der er en forstandig forfatter, havde ladet den finde et elgkadaver", siger Kerstin Ekman i et interview til Information (22.08.07) i anledning af "Verdenslitteratur på Møn", hvor hun var årets hovedattraktion.

Den gråeste af hvalpene følger efter tæven ud i snefoget og forsvinder. Selv om menneskene leder, finder de den ikke og må opgive den som fortabt. "Den grå" er nu overladt til sig selv og naturens luner; og naturens luner hedder kulde, sult, tørst og bogstavelig talt navnløse farer. Noget helt andet end det, han ikke kan huske, men blot fornemme savnet af: "… liv, varme og venlige stemmer, mælk, solskin, tunger, pelse, poter, maver og ben …".

Herude må man klare sig selv, og hver dag handler om at finde føde nok til at klare sig til næste dag, finde et trygt sted til natten, afmærke sit revir og finde sin plads i naturens orden, dvs. hvilke dyr kan jeg skræmme væk? Og hvilke må jeg underordne mig?

Vi følger hvalpen og naturen et lille års tid; der er pastorale scenerier med rislende bække, og der er dødsensfarlige storme fra norskfjeldene. Der er menneskene, et usikkert element i naturens orden, som det er bedst at holde sig på afstand af.

Det lykkes ikke under efterårets elgjagt, og manden genkender "den gråeste af hvalpene". Meget smukt beskrives det, hvordan han med uendelig tålmodighed og respekt for den natur, den grå nu repræsenterer, vinder dens tillid. Men han dominerer den aldrig helt, naturen har sin del af "den grå".

Kerstin Ekman beskriver i sine bøger Jämtlands store og mørke skove på en måde, hvor læseren fornemmer storheden. Fornemmer noget stort, men også noget farligt, noget der ligger uden for det moderne menneskes fatteevne. Alt det, der ligger til grund for de store romaner, "Hændelser ved vand" og "Ulveskindstrilogien", som Kerstin Ekman har beriget den nordiske litteratur med.

Oversat af Anne Marie Bjerg. Samlerens Forlag, 1986. 112 sider