Hjemme af Marilynne Robinson

Nærværende og meget velskrevet indblik i en familie i 1950ernes USA, hvor religion, tilgivelse og familierelationer er på programmet.

Den fortabte søn Jack vender hjem til Gilead efter mange års mystisk fravær for at gense sin døende far Pastor Boughton. Søsteren Glory er ligeledes hjemme for at passe faderen. Jack, faderens yndling, var altid anderledes og uden for fællesskabet som barn. Som ung begik han dumheder, og Gilead var ikke større end at man så skævt til ham. For Jack handler gensynet med faderen og byen derfor om tilgivelse for fortidens synder, men også om at tilgive sig selv. For faderen handler det om at finde ud af hvorfor Jack altid var en outsider og hvorfor han mistede sin tro. Glory er i udgangspunktet hovedpersonen, men det bliver i højere grad Jack og faderen der dominerer i romanen, fortalt gennem Glory.

Historien bevæger fremad med sindig grundighed. Dagliglivet med hjemlige sysler i haven og køkkenet skaber et tidsbillede af en religiøs familie i 1950ernes USA. Marilynne Robinsons stil er meget beskrivende og skaber tydelige visuelle billeder. Der er ingen kapitel-inddeling, og dagene glider ind i hinanden. Det luller læseren ind i en døsighed og understreger en art monotoni, som lader personerne stå tydeligt frem.
Romanen udfolder sig først og fremmest på de indre platforme, i relationerne mellem faderen, Jack og Glory.
Faderen lever en på mange måder beskyttet tilværelse, hvor man lever i håbet og forsøger at være et godt menneske. Mangt og meget kan løses, blot man har viljen og biblen. Men han er en god og mild far. Jack har set en anden side af livet, men holder nænsomt sine betragtninger for sig selv af respekt for faderen. Faderen er omvendt også skånsom i sin omgang med sønnen, og det er netop i dette spændingsfelt mellem de to, at det bliver interessant. De er høflige, udviser stor omsorg og bruger bibelske henvisninger for at tale om det der er svært.

Den psykologiske skildring er præstationen i denne roman! At bevæge sig indenfor det samme hus’ fire vægge, med få hovedpersoner i en triviel dagligdag og uden skelsættende begivenheder udefra og med det at formå at skabe så realistiske personer, det er stor skrivekunst! Romanen vil forekomme noget langstrakt, så væbn dig med tålmodighed.