Analyse
Robinson, Marilynne - Gilead
Marilynne Robinsons 'Gilead' er en åben fremlæggelse af det iturevne amerikanske hjerte med borgerkrig, raceopgør, tilgivelse, tro og tab af tro.
Den danske litteraturhistorie har med Steen Steensen Blichers 'En landsbydegns dagbog' og Martin A. Hansens 'Løgneren' en tung efterklang af danske degnes bekendelser om lyster, laster og kuldsejlede personlige ambitioner. Marilynne Robinsons 'Gilead' er et amerikansk sidestykke med præsten John Ames, der i sin sidste tid skriver et langt brev til sin søn, hvori han beretter sin livshistorie for den syvårige dreng, der kommer til at vokse op uden sin far.
Romanens nutid ligger i Gilead i 1956, og fortiden udrulles gennem anekdoter, der falder i dryp. John Ames kredser omkring en erindring, skriver sig lidt ind på den, nærmer sig den fra en kant, men slipper den så igen, fordi der opstår en pause i skrivningen, eller fordi han afbryder anekdoten med sin tilbøjelighed til abstrakt refleksion over dybere teologiske og eksistentielle spørgsmål. Abstraktionen bliver hurtigt afslørende som John Ames' forsøg på at holde sammen på og skabe overblik over et liv, der som alle andre liv rummer smertefulde erindringer og sider af personligheden, der er svære at vedkende sig. Senere vender John Ames dog tilbage til anekdoten igen, denne gang måske fra en ny vinkel, og hver gang med en ambition om at fortælle så åbent og ærligt som muligt om sit liv og sine erfaringer til den søn, som han ikke kommer til at leve længe nok til at se vokse op. På denne cirklende måde vokser der langsomt en fortælling frem om en mand, der i præstekaldet er fulgt i fodsporene på sin far og sin excentriske enøjede bedstefar, og som mellem linjerne ikke kan lægge skjul på, at han nærer en forhåbning om, at sønnen en dag vil vælge samme spor.
Selv om romanen rummer dramatisk handling, ligger hoveddrivkraften for fortællingen omkring John Ames' teologiske overvejelser og forsøg på at slutte fred med den excentriske bedstefars deltagelse i den amerikanske borgerkrig, med broderens åbenlyse og faderens mulige tab af tro, og ikke mindst med vennen Robert Boughtons fortabte søn Jack, som John Ames har så svært ved at forstå og holde af, men som han ved, han må tilgive. John Ames krydrer sine indre kampe med et væld af citater fra bibelen, fra teologer, bl.a. John Calvin, og fra filosoffer som ateisten Feuerbach. Trods det tunge teologiske indhold, der med lethed kunne gøre læsningen af romanen langtrevlet, lykkes fortællingen med at formidle indholdet, især i kraft en den sympatiske hovedkarakter John Ames, der i alt bestræber sig på sit bedste, men hvis gode vilje ind imellem ikke rækker.
Gilead, et bibelsk udtryk for bekendelsens bakke, er ifølge Robinson en fiktiv by, der baserer sig på byen Tabor i Iowa, som er kendt for sit engagement i kampen mod slaveriet. Ligeledes er John Ames' bedstefar løst baseret på en historisk person, Reverend John Todd, der gemte våben og ammunition til støtte for slavernes frihedskamp. Raceproblemerne er et underliggende tema i hele 'Gilead', og de bliver sat på spidsen, da Jack bekender for John Ames, at han lever hemmeligt sammen med en sort kvinde. Med skildringen af kampene for og imod troen, borgerkrigen og splittelserne i racespørgsmålet bliver 'Gilead' et vidnesbyrd om en fortid, der stadig har greb om nutiden, et vidnesbyrd der kan stå for eftertiden, fortalt i Johns Ames' rolige, samvittighedsfulde tone. Med gentagelser og langsommelig forsigtighed skriver John Ames, og Marilynne Robinson, sig lige ind i hjertet af den amerikanske historie.
Marilynne Robinson debuterede i 1980 med romanen 'Hus og hjem', der fik en bragende modtagelse og gjorde hende til en fremtrædende amerikansk forfatter. Der gik dog mere end tyve år, før Robinson igen udgav skønlitteratur. I mellemtiden skrev hun essays, anmeldelser og sagprosa, bl.a. bogen 'Mother Country: Britain, the welfare state, and nuclear pollution' fra 1989, en undersøgelse af de miljømæssige og sundhedsmæssige farer, som omgav atomkraftværket Sellafield i Storbritanien. Romanen 'Gilead' udkom i 2004 og vandt adskillige priser, herunder Pulitzerprisen. I 2008 udkom romanen 'Hjemme', der låner karakterer fra 'Gilead', Men tager afsæt i John Ames' ven Robert Boughton og hans forpinte søn Jack. Marilynne Robinson har i et interview udtalt, at hun vendte tilbage til karaktererne, fordi hun savnede dem efter at have afsluttet arbejdet med 'Gilead'.
Marilynne Robinsons 'Gilead' er en åben fremlæggelse af det iturevne amerikanske hjerte med borgerkrig, raceopgør, tilgivelse, tro og tab af tro.
Den danske litteraturhistorie har med Steen Steensen Blichers 'En landsbydegns dagbog' og Martin A. Hansens 'Løgneren' en tung efterklang af danske degnes bekendelser om lyster, laster og kuldsejlede personlige ambitioner. Marilynne Robinsons 'Gilead' er et amerikansk sidestykke med præsten John Ames, der i sin sidste tid skriver et langt brev til sin søn, hvori han beretter sin livshistorie for den syvårige dreng, der kommer til at vokse op uden sin far.
Romanens nutid ligger i Gilead i 1956, og fortiden udrulles gennem anekdoter, der falder i dryp. John Ames kredser omkring en erindring, skriver sig lidt ind på den, nærmer sig den fra en kant, men slipper den så igen, fordi der opstår en pause i skrivningen, eller fordi han afbryder anekdoten med sin tilbøjelighed til abstrakt refleksion over dybere teologiske og eksistentielle spørgsmål. Abstraktionen bliver hurtigt afslørende som John Ames' forsøg på at holde sammen på og skabe overblik over et liv, der som alle andre liv rummer smertefulde erindringer og sider af personligheden, der er svære at vedkende sig. Senere vender John Ames dog tilbage til anekdoten igen, denne gang måske fra en ny vinkel, og hver gang med en ambition om at fortælle så åbent og ærligt som muligt om sit liv og sine erfaringer til den søn, som han ikke kommer til at leve længe nok til at se vokse op. På denne cirklende måde vokser der langsomt en fortælling frem om en mand, der i præstekaldet er fulgt i fodsporene på sin far og sin excentriske enøjede bedstefar, og som mellem linjerne ikke kan lægge skjul på, at han nærer en forhåbning om, at sønnen en dag vil vælge samme spor.
Selv om romanen rummer dramatisk handling, ligger hoveddrivkraften for fortællingen omkring John Ames' teologiske overvejelser og forsøg på at slutte fred med den excentriske bedstefars deltagelse i den amerikanske borgerkrig, med broderens åbenlyse og faderens mulige tab af tro, og ikke mindst med vennen Robert Boughtons fortabte søn Jack, som John Ames har så svært ved at forstå og holde af, men som han ved, han må tilgive. John Ames krydrer sine indre kampe med et væld af citater fra bibelen, fra teologer, bl.a. John Calvin, og fra filosoffer som ateisten Feuerbach. Trods det tunge teologiske indhold, der med lethed kunne gøre læsningen af romanen langtrevlet, lykkes fortællingen med at formidle indholdet, især i kraft en den sympatiske hovedkarakter John Ames, der i alt bestræber sig på sit bedste, men hvis gode vilje ind imellem ikke rækker.
Gilead, et bibelsk udtryk for bekendelsens bakke, er ifølge Robinson en fiktiv by, der baserer sig på byen Tabor i Iowa, som er kendt for sit engagement i kampen mod slaveriet. Ligeledes er John Ames' bedstefar løst baseret på en historisk person, Reverend John Todd, der gemte våben og ammunition til støtte for slavernes frihedskamp. Raceproblemerne er et underliggende tema i hele 'Gilead', og de bliver sat på spidsen, da Jack bekender for John Ames, at han lever hemmeligt sammen med en sort kvinde. Med skildringen af kampene for og imod troen, borgerkrigen og splittelserne i racespørgsmålet bliver 'Gilead' et vidnesbyrd om en fortid, der stadig har greb om nutiden, et vidnesbyrd der kan stå for eftertiden, fortalt i Johns Ames' rolige, samvittighedsfulde tone. Med gentagelser og langsommelig forsigtighed skriver John Ames, og Marilynne Robinson, sig lige ind i hjertet af den amerikanske historie.
Marilynne Robinson debuterede i 1980 med romanen 'Hus og hjem', der fik en bragende modtagelse og gjorde hende til en fremtrædende amerikansk forfatter. Der gik dog mere end tyve år, før Robinson igen udgav skønlitteratur. I mellemtiden skrev hun essays, anmeldelser og sagprosa, bl.a. bogen 'Mother Country: Britain, the welfare state, and nuclear pollution' fra 1989, en undersøgelse af de miljømæssige og sundhedsmæssige farer, som omgav atomkraftværket Sellafield i Storbritanien. Romanen 'Gilead' udkom i 2004 og vandt adskillige priser, herunder Pulitzerprisen. I 2008 udkom romanen 'Hjemme', der låner karakterer fra 'Gilead', Men tager afsæt i John Ames' ven Robert Boughton og hans forpinte søn Jack. Marilynne Robinson har i et interview udtalt, at hun vendte tilbage til karaktererne, fordi hun savnede dem efter at have afsluttet arbejdet med 'Gilead'.
Kommentarer