Medrivende roman om lensmandsdatteren Gertrud Rask, der bliver gift med den 13 år yngre teolog Hans Egede, der senere skulle blive kendt som Grønlands apostel
Linda Lassens roman om Hans Egede (1686-1758) og hans hustru Gertrud Rask (1673-1735) bygger på en omfattende research. Kilderne koncentrerer sig om Hans Egede og hans virke som missionær i Grønland, men Linda Lassen har valgt at gøre Gertrud Rask til bogens hovedperson.
I bogens første del følger vi Gertrud i det lille bondesamfund i Norge, fra hun er barn, til hun rejser med sin mand til Grønland. Hun er én blandt flere søskende, hvoraf kun søsteren Maren overlever hende. Dagligdagen i en tid præget af overtro, store sociale forskelle og begrænsede muligheder for kvinder opleves gennem den videbegærlige Gertrud.
Bogens anden del fortælles af den yngste datter Petronella og skildrer tiden i Grønland, fra familien bestående af Hans, Gudrun og deres fire børn ankommer til Håbets Ø i 1721, til de vender hjem efter Gudruns død i 1736. Petronella, der er fem år da familien ankommer til Grønland, beretter som gammel for sin datter om tiden, dels som hun selv husker den, dels gennem brevvekslingen mellem søstrene Gertruds og Maren.
Handlingen har således kvinderne som omdrejningspunkt, og alt bliver set med deres øjne. Det er et barskt liv med hårdt arbejde. Gudrun savner sine søskende, i perioder sulter familien, og sluttelig rammes Grønland af en koppeepidemi, der næsten udrydder hele befolkningen.
Hans Egede, hvis mål det var at kristne Grønland, bliver skuffet den ene gang efter den anden. Han beskrives som en streng mand, der insisterer på at gå med paryk og i præstekjole, og som tugter både sin grønlandske menighed og sine børn. Gudrun beskrives til gengæld som en forstandig og stærk kvinde.
Bogen beretter også om konflikten mellem et naturfolk og en missionerende præst, der ikke vil gå på kompromis med sin tro. At være døbt betyder alt, og det kan for moderne mennesker synes utroligt, at en præst kan dømme de udøbte, selv de små børn, til Helvede.
Det kvindelige univers dominerer, og bogen er lige så meget en slægtsroman som en historisk roman. Jeg tror derfor, den vil appellere mere til læsere af Jane Aamund, Hanne Reintoft og Toril Brekke end til ”hardcore” læsere af historiske romaner.
Kommentarer