Haabet af Mich Vraa

Tankevækkende, spændende og barsk historie om dengang Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktion på De Vestindiske Øer.

Jeg bliver somme tider spurgt om, hvad jeg synes er en god bog. Et af svarene er, at det er en bog, som er velskrevet, som fanger mig, og som på en eller anden måde oplyser mig om noget, jeg måske ikke kender så meget til i forvejen. Det kan være historiske begivenheder, samfundsmæssige temaer eller historier fra lande, som giver mig en ny viden. ’Haabet’ er lige præcis sådan en bog. En god og meget fængslende historie, som giver mig viden om dengang, Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktion på De Vestindiske Øer.

Et spor i romanen er Marias historie, som hun fortæller den i breve og i sin dagbog. I maj 1803 går hun, som datter af skibsreder Anton Frederiksen, om bord på skibet Haabet. Anton Frederiksens skib sejler til De Vestindiske Øer, hvor han driver handel, og Maria, som altid har drømt at få lov til at sejle sammen med ham, får lov til at sejle med til det første stop, som er Frederikshavn eller Skagen. Her vil faderen også gå i land. Men det kommer til at gå helt anderledes.

Et andet spor er Mikkel Eides dagbog fra 1823, breve til hans forlægger og hans udkast til en bog med titlen ’Den danske Forbrydelse, 1824’. Eide håber med sin bog, at han kan være med til at frisætte slaverne. Desuden består romanen af en nogle autentiske skrivelser og forordninger, blandt andet Christian den Syvendes ’Kongelig Forordning om Neger-handelen’ og mange fiktive breve og skrivelser fra blandt andre Peter von Scholten. Derudover er der logbøger og dagbøger, som godt nok handler om den samme dag, men hvor indholdet i den officielle logbog er noget helt andet end indholdet i dagbogen.

I starten var jeg lidt forvirret over kronologien, som springer frem og tilbage, men da jeg først havde vænnet mig til det, var det med til at give nogle helt nye synsvinkler på historien.

Mich Vraa siger selv i bogen, at han ikke er historiker, og at det ikke har været hans ærinde at starte en debat om fortidens synder. Men han afdækker på fornemste vis kynismen og dobbeltmoralen. Et er at være i Danmark og have sine holdninger, noget andet er at være på øerne, og selv være en del af den herskende klasse.

Thorkild Hansen har jo også skrevet om den danske slavehandel i sin trilogi fra i 60’erne, ’Slavernes kyst’, ’Slavernes skibe’ og ’Slavernes øer’, og læsningen af ’Haabet’ gav mig lyst til at genlæse hans bøger.