Giraffens tårer af Alexander McCall Smith

Det er snusfornuft, snusfornuft og atter snusfornuft samt en god portion menneskekundskab og -kærlighed, der er den trinde Mma Ramotswes varemærke i hendes lille Damernes Detektivbureau i Botswana.

Hun er forøvrigt Botswanas eneste kvindelige detektiv.

I denne anden roman i serien om Damernes Detektivbureau møder vi flere spændende personer. Vi lærer Mma Ramotswes gode ven, mekanikeren hr. J.L.B. Matekoni, meget bedre at kende, oplever hans voksende omsorg og hengivenhed over for to plejebørn og hans sociale bevidsthed. Vi kommer også en tur omkring lidt svindel, lidt humbug, lidt utroskab og føren bag lyset.

Mma Ramotswe ansætter Mma Makutski, der har fået topkarakter i maskinskrivning fra Botswanas sekretærakademi. De to damer får lidt efter lidt dannet en helt særegen profil for Botswanas eneste detektivbureau.

Den skotske forfatter McCall Smith opruller en aldeles indtagende verden for læserne i det Botswana, som han elsker. Man skal ikke læse hans bøger for opklaringernes skyld, nærmere for miljøbeskrivelsernes.
"Er det ikke for rosenrødt, eller for folkekomedieagtigt?" er han blevet spurgt i interviews. "Nej!" svarer forfatteren, der er født og opvokset i Zimbabwe, før han tog sin uddannelse inden for jura i Edinburgh og derefter arbejdede nogle år i Botswana. Han er af den opfattelse, at der i stedet bør fokuseres på de positive sider af Botswana og Afrika. På den dybtliggende ligefremhed, som han sætter så højt i den afrikanske sjæl. Historiens personer findes ikke i virkeligheden, minder McCall Smith os om, men det gør typer magen til.

Afrikas Miss Marple bliver Mma Ramotswe kaldt. Det kan McCall Smith vist kun tage som en kompliment, og betegnelsen karakteriserer også genren godt. Det er historier med et sympatisk og menneskeligt præg, men også med en stor del menneskekundskab, der er baseret på skarp iagttagelse.

Oversat af Merete Ries. Ries, 2003. 261 sider, Kr. 299,-