Gamle gubber 1: Vi, som er tilbage af Wilfrid Lupano

Helt vidunderlig morsom og hjertevarm fransk tegneserie for voksne. Den fine historie går rent ind, og man hygger sig i den grad med de gamle gubber.

Hverken tekstforfatteren Wilfrid Lupano eller tegneren Paul Cauuet har tidligere været udgivet på dansk, men det er så absolut et behageligt bekendtskab. Uden sammenligning i øvrigt minder stregen og de lettere karikerede figurer lidt om den nok så berømte ’Vakse Viggo’, men hvor disse er små enkeltstående historier, er historien om de gamle gubber mere end roman i tegneserieform, og her kommer man til at tænke på Catharina Ingelman-Sundbergs samfundssatiriske røverhistorier om ’Rollatorbanden’. Denne tegneserie rummer både en god historie og nogle fine portrætter af de gamle mænd og deres oplevelser. 

De tre gamle barndomsvenner, Emile, Antoine og Pierre, mødes til Antoines hustrus begravelse. De tre er efterhånden kommet godt op i årene, men især Pierre har bevaret sin anarkistiske tilgang til samfundet, og sammen med andre ældre morer han sig bl.a. med at partycrashe celebre begivenheder. Antoine var aktiv fagforeningsmand, og det er hans kone Lucette, der nu er afgået ved døden. Lucette var hele egnens heltinde og ophavskvinde til det berømte dukketeater ”Ulv i trusser”. Antione elskede Lucette ubetinget, men var meget fraværende i sin fagpolitiske  kamp mod industrigiganten Garan-Servier. Det viser sig nu, at Lucette faktisk havde haft et kortvarigt forhold til Antiones værste fjende, direktøren for ovennævnte selskab. Den gamle Garan-Servier er imidlertid blevet dybt senil og kommet i eksil på et plejehjem i Italien, og Antoine sætter nu kurs mod plejehjemmet for at få hævn. Hans to venner og barnebarnet Sofie, som er højgravid, sætter efter for at forhindre katastrofen.

Mere skal ikke røbes her, men den uventede slutning lægger så sandelig op til flere løjer med de elskelige personer.

Der udkommer mildt sagt ikke særlig mange rigtig gode tegneserier for voksne, men dette er så absolut en herlig undtagelse. Historien er fin, og med tre, ja faktisk fire herlige hovedpersoner, der skildres varmt og overbevisende, er persongalleriet lige i skabet. Indimellem bliver der ovenikøbet plads til både humor, satire og samfundskritik. Tegningerne er en verden for sig, og tilbage står et helstøbt produkt af allerhøjeste karat.