Gamle gubber 4: Mageren

Fjerde bind af fornøjelig fransk tegneserie for voksne. Gensynet med de gamle gubber holder stadig sin høje kvalitet og underholdningsværdi.

Både tekstforfatteren Wilfrid Lupano og tegneren Paul Cauuet er nye på det danske marked, men i og med at forlaget nu har udgivet fire bind i Danmark, kan man vist roligt slå fast, at serien er faldet i smag hos publikum. Og ganske velfortjent må man sige.

Blandingen af falden på halen komedie, som man f.eks. kender det fra 'Vakse Viggo', og satiren og samfundskritikken, hvor navne som Wolinski og Lauzier især huserede i album op igennem 1980’erne, fungerer perfekt sammen. Faktisk er det herligt befriende, at man stadig kan udgive kvalitetstegneserier for voksne.

I dette fjerde bind møder vi igen Sofie og hendes lille datter, og de tre gamle venner Pierre, Antoine og Emile. Scenen er igen en lille sydfransk by, hvor medicinalfabrikken Garan-Servier spiller en afgørende rolle for samfundets vækst og arbejdspladser. Fabrikken vil udvide sin produktion med endnu flere jobs til følge, men fundet af en sjælden, fredet græshoppe truer med at ødelægge disse planer.

Forskellige aktivist- og miljøgrupper kommer til byen for at kæmpe græshoppens sag mod kapitalismen, og da også Pierres anarkistiske gruppe fra Paris slutter sig til selskabet, bryder krigen for alvor ud.

Makkerparret har igen leveret en rigtig fin historie, og udover at det er et vidunderligt gensyn med de tre, ja faktisk fire herlige hovedpersoner, bliver der fyldt endnu mere på de enkelte personers karakteristik, især får man endnu mere at vide om Sofies baggrund og grunden til, at hun ikke vil fortælle noget om datterens far.

Humor og tempo er igen højt, og helt ustyrligt morsomt er især beskrivelsen af det lokale jagtselskabs magtkampe og intriger, som sammenlignes med magtspillet i Gamove Frombze (Tv-serien Game of Thrones).

Den særlige franske manér med at protestere og demonstrere mod alt og alle bliver ligeledes taget under kærlig behandling og er i øvrigt såre aktuelt i disse dage med ”De gule vest”.

Tegningerne er igen i en verden for sig, især er det sjældent at se så fine, karikerede ansigtsudtryk, og resultatet er samlet set et herligt bekendtskab..