Anmeldelse
Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv af Tomas Espedal
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen er lille af omfang, men vi kommer langt omkring. Det er både rejseskildring, dagbog og essay. Det hele foregår til fods, for bogen handler om at gå ...
Når man ikke længere kan finde ud af at leve sammen med den, man elsker, kan man enten vælge at gå i hundene - eller man kan vende ryggen til det hele og begynde at gå. Forfatteren og bogens hovedperson vælger det sidste. Tomas lukker døren bag sig og begynder at gå: "Hvor mange forhold er jeg gået ud af? Blå opbrudshimmel, lette skyer, som små bogstaver, som et afskedsbrev, jeg skriver: gå. Dagen begynder, varmen kommer, en let modvind, og noget i mig vender om. Jeg har lyst til en øl" (s. 22).
Bogen er en smuk rejseskildring fra vandreture i de norske fjeldes stilhed, det sydende byliv i Istanbul og Paris, de uvejsomme bjerge i Tyrkiet og langs de hvide sandstrande i Grækenland. Tomas Espedal rejser enten alene eller med vennen Narve. Han vandrer altid i skjorte og nålestribede bukser og har rygsækken fyldt med spiritus og cigaretter. Han vil lægge materialismen bag sig, og moderne bekvemmeligheder som liggeunderlag er kun unødvendigt fyld i rygsækken. Beskrivelsen af de mange vandreture er bogens stærkeste og mest medrivende passager. Det er hårdt at være vandringsmand, men de sjældne øjeblikke, hvor solen pludselig bryder igennem og alt føles let, er det hele værd.
Når man går, tænkes de store tanker, og man får mulighed for at reflektere over sit liv. Tomas Espedal er ikke den første forfatter, som har indset vandringens velsignelser, og han går i dialog med Rousseau, Kierkegaard, Rimbaud, Baudelaire, Nietzsche m.fl. De mange citater kan sine steder godt virke en smule tunge, men opfordringen er klar. Gå! Gå ud og lev et vildt poetisk liv.
Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. Batzer & Co., 2007. 216 sider
Originally published by Rosa Andersen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen er lille af omfang, men vi kommer langt omkring. Det er både rejseskildring, dagbog og essay. Det hele foregår til fods, for bogen handler om at gå ...
Når man ikke længere kan finde ud af at leve sammen med den, man elsker, kan man enten vælge at gå i hundene - eller man kan vende ryggen til det hele og begynde at gå. Forfatteren og bogens hovedperson vælger det sidste. Tomas lukker døren bag sig og begynder at gå: "Hvor mange forhold er jeg gået ud af? Blå opbrudshimmel, lette skyer, som små bogstaver, som et afskedsbrev, jeg skriver: gå. Dagen begynder, varmen kommer, en let modvind, og noget i mig vender om. Jeg har lyst til en øl" (s. 22).
Bogen er en smuk rejseskildring fra vandreture i de norske fjeldes stilhed, det sydende byliv i Istanbul og Paris, de uvejsomme bjerge i Tyrkiet og langs de hvide sandstrande i Grækenland. Tomas Espedal rejser enten alene eller med vennen Narve. Han vandrer altid i skjorte og nålestribede bukser og har rygsækken fyldt med spiritus og cigaretter. Han vil lægge materialismen bag sig, og moderne bekvemmeligheder som liggeunderlag er kun unødvendigt fyld i rygsækken. Beskrivelsen af de mange vandreture er bogens stærkeste og mest medrivende passager. Det er hårdt at være vandringsmand, men de sjældne øjeblikke, hvor solen pludselig bryder igennem og alt føles let, er det hele værd.
Når man går, tænkes de store tanker, og man får mulighed for at reflektere over sit liv. Tomas Espedal er ikke den første forfatter, som har indset vandringens velsignelser, og han går i dialog med Rousseau, Kierkegaard, Rimbaud, Baudelaire, Nietzsche m.fl. De mange citater kan sine steder godt virke en smule tunge, men opfordringen er klar. Gå! Gå ud og lev et vildt poetisk liv.
Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. Batzer & Co., 2007. 216 sider
Originally published by Rosa Andersen, Litteratursiden.
Kommentarer