Mod naturen af Tomas Espedal

Tomas Espedal formidler sine egne livserfaringer hudløst og ærligt i denne bog, som beskriver forfatterens oplevelse af at blive ældre, møde kærligheden i en sen alder og miste den igen.

Tomas Espedal er på banen igen, og denne gang retter fortællingen sig ikke mod kunsten, men mod naturen. I en alder af otteogfyrre år møder fortælleren den naturstridige kærlighed og forelsker sig dybt og fatalt i den unge Janne, kun halvt så gammel som han.  Kærlighedsforholdet forliser - den unge Janne skal ud i verden og gøre sig sine egne erfaringer og efterlader ham i en dyb afgrund: ”Var lykken skamfuld; vores lykke var skamfuld, den var ikke naturlig, den gik mod naturen”.

Billedet af den gamle mand og den unge kvinde går igen flere steder i teksten og spejler sig ligeledes i verdenslitteraturens mange stemmer. I flere passager refereres bl.a. til den ældre Pierre Abélards og den unge Héloïses kærlighedsforhold i 1100-tallet.

’Mod naturen’ er tredje bog af Espedals forfatterskab, som er oversat til dansk. Med skarp, stilistisk sans og i en unik sammensmeltning af selvbiografi, dagbogsnoter og poesi kommer Espedal vidt omkring: fabriksarbejdet, skrivevanskelighederne, datteren og det forliste ægteskab.

Man kan ikke sige andet, end at det er imponerende litteratur, der kommer fra Norge disse år. Karl Ove Knausgård har for længst skrevet sig ind i norsk litteraturhistorie, og også han omtales i fortællingen, hvor forfatteren og hans unge elskerinde læser hver sit eksemplar af Knausgård på samme tid.

Karl Ove Knausgårds og Tomas Espedals projekter er på samme tid nært beslægtede og vidt forskellige.  Begge står de som eksponenter for en ny litteratur, hvor fortælleren bruger og formidler egne livserfaringer, hudløst og ærligt, råt for usødet. At de to forfattere befinder sig i en liga for sig, er jeg ikke i tvivl om, og skulle jeg se sig mig nødsaget til at vælge mellem de to, istemmer jeg helt og holdent (sorry Knausgård!) norske Dagsavisens udtalelse på bagsideflappen: ”Ingen beskriver hverdagen – alle livets gøremål – med større følsomhed, ingen fletter eksistentielle spørgsmål ind på en mere tilforladelig måde, end ikke Knausgård.”