Forvandlingspillen

Masser af spænding, drama og magiske hændelser blandet med socialrealisme. Desværre er bogen noget uklar i sin målgruppe og unødvendig grov i sproget.

Felix skiller sig ud fra resten af 7.x. Han lider af Tourettes syndrom og Koprolali, så motoriske og verbale tics giver ham udfordringer i skolen. Mobning, ensomhed og sorg over lidelsen, er tilsyneladende noget, han må leve med. Heldigvis lykkes det ham at blive venner med Aya og Omar fra klassen. Også selvom Felix og Omar kommer dårligt fra start. ”Perker”, kommer Felix til at råbe af Omar første gang, de ses.

Nogle rige skurke vil ødelægge landsbyens eneste ungeattraktion, badesøen. Felix, Aya og Omar opdager det og finder for alvor hinanden i forsøget på at redde badesøen. Et humoristisk indslag er Felix’ far, der sælger foryngelsesmidler, som han reklamerer for på pinlige videoer. En dag, Omar og Aya er på besøg reklamerer han for nogle blå piller, der kan give hjernen et foryngelses-boost. Felix’ kat og Omar kommer til at spise af pillerne, og derfra tager fortællingen fart og får et overnaturligt, magisk twist, der står i god kontrast til det næsten socialrealistiske ungeliv.

Selve plottet passer godt til de yngre skolebørns fantasi og læsning, men bliver for banalt for de lidt større børn. Men i sprog og tematik stemmer fortællingen ikke overens med bagsidetekstens anbefalede unge målgruppe på de 6-8 årige.

Hovedpersonerne er 13 år og går i syvende klasse, og tonen er barsk og sproget unødvendigt groft. Felix’ Koprolali får ham til at sige ord som ”luderlort, perker, bøsserøv, pædo” – et vokabularium, man kan spørge sig selv, om børn på 6-8 år kender og om, hvorvidt det er nødvendigt at introducere i en børnebog. Undervejs støder man på ord og begreber som bandekriminalitet, druk og hash og mobbeproblematikker, der ikke lader meget håb tilbage for den unge læser, og som igen må tale til en ældre målgruppe end indskolingsbørn. Dertil kommer virkemidlerne, der skruer op for de rige skurkes ondskab og afstumpethed, som når de skolder en baby i halsen med varm te uden at forstå, hvorfor babyen græder. Også stemningen omkring Felix’ Tourettes er ret trist og dyster, og voksne velfungerende voksne er der ingen af. Heldigvis anerkender hans to venner, at Felix er en god kammerat og nem at snakke med, og så er han også ret kvik i pæren.

I periferien er en kraftig stereotypifisering af Omars ophav. Faren, der kører Tesla, har flyttet hele sin familie væk fra København, så Omar ikke skal ende som sin fætter, der er involveret i bandekriminalitet. Karakteristikken har ingen relevans i forhold til resten af historien og forekommer både unødvendig og som en alt for klichépræget fremstilling af en dreng, der hedder Omar.

Tematiseringen af mobning, inkompetente voksne, Tourettes syndrom, venskaber, følelser kunne sagtens være skrevet på en måde, så det passede bedre til de yngre læsere. Bogen bør læses i selskab med en voksen.

Forvandlingspillen er en del af Joker-serien på indtil videre 7 titler.