Fornuft og følelse af Jane Austen

Nyoversættelse af episk kærlighedsroman. Austens pen var skarp i sine eminente beskrivelser af det engelske high society liv og oser af satire og humor.

Søstrene Elinor og Marianne Dashwood er i centrum i en af de mest skattede kærlighedsromaner i verdenslitteraturen. Handlingen udspiller sig i 1800-tallets engelske overklasse og giver med Austen’sk klarsyn indblik i de sociale spilleregler, omgangsformer og - toner. Der er masser af forstillelse og drama i de to søstres liv, som begge er godt på vej ind i den giftefærdige alder. Men hvem er et passende og godt parti, og ikke mindst hvorfor. Marianne er impulsiv og styret af sine følelser, mens Elinor er en langt mere behersket og fornuftig ung kvinde i kontrol med den følelsesmæssige side af sig selv. Gennem romanen udreder Austen med både humor og alvor de begrænsninger og krav datidens normer medførte for kvinder.

’Fornuft og følelse’ er et portræt af kærligheden, og hvordan den udspiller sig i velmente ægteskaber baseret på traditioner eller magtpositioner. Men hvad sker der hvis følelserne tager over, og personerne lader sig rive med? Marianne forelsker sig hovedkulds, men det viser sig at være under falske forudsætninger. Gennem mange forviklinger finder både hun og Elinor dog begge kærligheden, som må anses for at være af både rationel og emotionel karakter. Set i det perspektiv er romanen interessant også set med nutidige øjne. Kærlighedslivet er mangefacetteret i dag, og singleliv og netdating fylder i manges liv. Netop netdating er vel om noget baseret på overfladiskhed med udseende og muligvis ikke helt sandfærdige oplysninger som udgangspunktet. På en eller anden måde synes jeg, det har sammenhæng med Austens forrygende beskrivelser af den måde, man blev ført sammen på i 1790’erne.

’Fornuft og følelse’ blev udgivet i 1811, og var Austens debutroman. Som mange andre kvindelige forfattere på det tidspunkt, udgav hun den anonymt i et oplag på 750 eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, hvilket første til første genoptryk i 1813. Romanen var en succes og hun blev senere berømt for sine romaner som alle havde et kritisk syn på kvindens afhængighed af social og økonomisk status gennem ægteskabet.

’Fornuft og følelse’ skorter ikke på kærlighedsdrama, jalousi eller sladder, og Austens beskrivelser af selskabslivets store som små øjeblikke, og dertil de pragtfulde dramatiserede dialoger, er simpelthen eminente. Med denne herlige nyoversættelse opfordrer jeg til en kærkommen genlæsning af en højtelsket klassiker.