Fransk forelskelse, fordærvethed, fine fornemmelser og Februarrevolutionen 1848. Et hovedværk i fransk og europæisk litteratur med den unge, ærgerrige Frédéric Moreau som frontfigur. ...
Frédéric Moreau er en af den europæiske litteraturs meget flotte, psykologiske personskildringer: Ærgerrig som Julien i ’Rødt og sort’ af Stendhal, afstumpet og dekandent som Dorian Gray i ’Billedet af Dorian Gray’ af Oscar Wilde og manipulerende som kurtisanen Nana i Zolas roman af samme navn. Frédéric indtager en retfærdig plads blandt disse andre store – og lidet sympatiske – litterære figurer.
Frédéric er født i provinsen, men drages mod Paris, der på hans tid er præget af voldsomt politisk uvejr og social ustabilitet. Februarrevolutionen i 1848 oplever han på nærmeste hold, men da har han for længst lært, hvordan enhver er sig selv nærmest, og han formår derfor at være forholdsvis upåvirket af det blod, der flyder i gaderne – så længe det ikke er hans eget, naturligvis.
I sin stræben efter magt og luksus bliver hans vej brolagt med knuste hjerter, idet en enkelte eller to eller tre kvinder faktisk kommer til at elske ham, hver på sin måde og hver med sit mål for øje. Disse former for forelskelse er ved nærmere eftersyn ikke så sære, eftersom Frédéric i stiv(!) arm forfører dem alle med løfter og kærlighedserklæringer. Og når det lykkes, er han virkelig stolt af sig selv:
”Hendes smukke fugtige øjne strålede med en lidenskab så voldsom, at Frédéric trak hende ned på skødet, og han tænkte: ”Hvor er jeg dog en slyngel!” imens han indvendigt jublede over sin fordærvethed.”
Hvis det på nogen måde kan tjene som undskyldning, kan det afsløres, at Frédéric absolut ikke er enestående i sin gradvise forråelse. Tidens og miljøets påvirkning er til at få øje på, så i virkeligheden hyler Frédéric blot som de ulve, han er iblandt.
Personligt hører jeg til dem, der mener, at klassikere ofte må lide den tort at ligge i skyggen af de bjerge af nye udgivelser, der hvert år skyder op. Måske kunne man forestille sig et personligt løfte, som hedder: Læs mindst én klassiker om året. Mit forslag er, at ’Følelserne opdragelse’ bliver klassiker-indslaget i 2010.
Kommentarer