Anmeldelse
Erindring af Dorthe Berntsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Den nye Tænkepause – som altid en overskuelig sag på 60 sider - sætter denne gang læseren i stand til at skelne mellem forskellige erindringsformer og giver lejlighed til at reflektere over måden, vi husker på.
”Erindring er ikke blot hukommelse”, står der på én af de første sider i den lille bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Og lidt længere nede: ”Et særtræk ved erindringer er genoplevelsen”. Det beskæftigede også selveste Søren Kierkegaard sig med i skriftet Gjentagelsen, hvori han fortæller, at ”hvad der erindres, har været, gjentages baglæns: hvorimod den egentlige Gjentagelse erindres forlæns”.
Ifølge Berntsen kræver erindring indlevelse og genoplevelse, og så skaber erindringen identitet. Det kan nok opfattes som en moderne formulering af gamle Sørens idé: At der kan være forskel på at huske noget konkret og så at erindre og genopleve det. Det er genfortællingen af ens ”livsscript”, som er med til at danne identiteten, og det er de fælles erindringer (for os gamle for eksempel mordet på J.F. Kennedy og generelt for en del menneskers vedkommende 11. september), som også får en stor social rolle.
Det er generelt en nem og letforståelig lille bog, og det er både øjenåbnende og underholdende at læse om selvbiografiske erindringer og om spontane, kollektive og traumatiske erindringer. Man kan have ”blitz-erindringer”, der slet ikke er et øjebliksbillede i erindringen, men kan være genfortalt og rekonstrueret så mange gange, at der nemt kan snige sig forkerte detaljer ind. Og endelig er der falske erindringer, hvor slutafsnittet handler om en bølge, der i 1990’erne gik over USA med mennesker med fortrængte erindringer om misbrug i barndommen. En stor del viste sig at være falske.
Det er en tiltalende lille bog i farvespektret hvidt, sort og lyseblåt. En lille teksteffekt er matchende lyseblå highlightede linjer i teksten, men mine øjne havde problemer med at stille skarpt på disse linjer. En anden lille indvending, (som dog også er humoristisk!), er på det sproglige i afsnittet omkring traumatiske erindringer, hvor invaderende og ubehagelige erindringer kan være tilknyttet et TRÆLST (min fremhævning) møde. Vi er da godt nok i Aarhus - herligt for en udvandret østjyde!
- Log ind for at skrive kommentarer
Den nye Tænkepause – som altid en overskuelig sag på 60 sider - sætter denne gang læseren i stand til at skelne mellem forskellige erindringsformer og giver lejlighed til at reflektere over måden, vi husker på.
”Erindring er ikke blot hukommelse”, står der på én af de første sider i den lille bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Og lidt længere nede: ”Et særtræk ved erindringer er genoplevelsen”. Det beskæftigede også selveste Søren Kierkegaard sig med i skriftet Gjentagelsen, hvori han fortæller, at ”hvad der erindres, har været, gjentages baglæns: hvorimod den egentlige Gjentagelse erindres forlæns”.
Ifølge Berntsen kræver erindring indlevelse og genoplevelse, og så skaber erindringen identitet. Det kan nok opfattes som en moderne formulering af gamle Sørens idé: At der kan være forskel på at huske noget konkret og så at erindre og genopleve det. Det er genfortællingen af ens ”livsscript”, som er med til at danne identiteten, og det er de fælles erindringer (for os gamle for eksempel mordet på J.F. Kennedy og generelt for en del menneskers vedkommende 11. september), som også får en stor social rolle.
Det er generelt en nem og letforståelig lille bog, og det er både øjenåbnende og underholdende at læse om selvbiografiske erindringer og om spontane, kollektive og traumatiske erindringer. Man kan have ”blitz-erindringer”, der slet ikke er et øjebliksbillede i erindringen, men kan være genfortalt og rekonstrueret så mange gange, at der nemt kan snige sig forkerte detaljer ind. Og endelig er der falske erindringer, hvor slutafsnittet handler om en bølge, der i 1990’erne gik over USA med mennesker med fortrængte erindringer om misbrug i barndommen. En stor del viste sig at være falske.
Det er en tiltalende lille bog i farvespektret hvidt, sort og lyseblåt. En lille teksteffekt er matchende lyseblå highlightede linjer i teksten, men mine øjne havde problemer med at stille skarpt på disse linjer. En anden lille indvending, (som dog også er humoristisk!), er på det sproglige i afsnittet omkring traumatiske erindringer, hvor invaderende og ubehagelige erindringer kan være tilknyttet et TRÆLST (min fremhævning) møde. Vi er da godt nok i Aarhus - herligt for en udvandret østjyde!
Kommentarer