Anmeldelse
Vrede af Thomas Nielsen
Endnu en spændende og lettilgængelig lille bog i Tænkepauseserien om et emne, som alle kender og kan forholde sig til, nemlig vrede.
I fem kapitler tager lektor i psykologi, Thomas Nielsen, os med hele vejen rundt om vreden. I et af kapitlerne fokuserer forfatteren på børn, vold og vrede. Bliver børn mere voldelige af at se voldsfilm, spille voldelige computerspil eller deltage i kampsport? Overraskende nok får vi at vide, at en ny norsk undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem langvarig deltagelse i kampsport og en efterfølgende tendens til at optræde mere voldeligt i andre situationer. Thomas Nielsen stiller også spørgsmålet: Var vredladne voksne også vrede i barndommen?
I andre kapitler defineres vreden, og vi får en forklaring på, hvorfor vi bliver vrede, og om vrede også kan være positiv. For det kan faktisk være sundt at få vreden ud, hvad enten det er i private situationer eller på arbejdspladsen. Men vreden må aldrig kamme over i vold - psykisk eller fysisk, for vreden skal nemlig styres, for at den kan få en positiv virkning.
Og kniber det med selv at finde ud af det, så anbefaler Thomas Nielsen (ikke overraskende) skattebetalt psykologhjælp. Skulle man som læser få brug for viden om hjernen i forhold til vrede, er der også et lille kapitel, der hedder ”Den vrede hjerne”.
Jeg kan kun anbefale ’Vrede’ og fremhæve Thomas Nielsens engagerede og nærværende måde at fortælle på. Og skulle kommende som nuværende læsere få lyst til at debattere vrede, så er der mulighed for det i Tænkepauseklubben , hvor ’Vrede’ er på i juni måned.
Endnu en spændende og lettilgængelig lille bog i Tænkepauseserien om et emne, som alle kender og kan forholde sig til, nemlig vrede.
I fem kapitler tager lektor i psykologi, Thomas Nielsen, os med hele vejen rundt om vreden. I et af kapitlerne fokuserer forfatteren på børn, vold og vrede. Bliver børn mere voldelige af at se voldsfilm, spille voldelige computerspil eller deltage i kampsport? Overraskende nok får vi at vide, at en ny norsk undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem langvarig deltagelse i kampsport og en efterfølgende tendens til at optræde mere voldeligt i andre situationer. Thomas Nielsen stiller også spørgsmålet: Var vredladne voksne også vrede i barndommen?
I andre kapitler defineres vreden, og vi får en forklaring på, hvorfor vi bliver vrede, og om vrede også kan være positiv. For det kan faktisk være sundt at få vreden ud, hvad enten det er i private situationer eller på arbejdspladsen. Men vreden må aldrig kamme over i vold - psykisk eller fysisk, for vreden skal nemlig styres, for at den kan få en positiv virkning.
Og kniber det med selv at finde ud af det, så anbefaler Thomas Nielsen (ikke overraskende) skattebetalt psykologhjælp. Skulle man som læser få brug for viden om hjernen i forhold til vrede, er der også et lille kapitel, der hedder ”Den vrede hjerne”.
Jeg kan kun anbefale ’Vrede’ og fremhæve Thomas Nielsens engagerede og nærværende måde at fortælle på. Og skulle kommende som nuværende læsere få lyst til at debattere vrede, så er der mulighed for det i Tænkepauseklubben , hvor ’Vrede’ er på i juni måned.
Kommentarer