En forfatters dagbog af Virginia Woolf

Virginia Woolf tog sit liv og efterlod sine dagbøger, hvorfra enkemanden foretog et udvalg, der giver et billede af en fascinerende og skrøbelig digters liv. 

Leonard Woolf skriver i forordet, at det naturligvis er svært at udgive uddrag af en dagbog. Det kan give et skævt billede af personen, og han vil heller ikke offentliggøre afsnit om en nulevende. Enkemanden har fra de mange håndskrevne ark udvalgt alt, hvad der efter hans mening omhandlede Virginias skribentliv. Og det er der kommet en både underholdende, interessant og gribende bog ud af.

For mange år siden fik jeg fat i en brugt udgave af bogen, der indeholdt dette dagbogsuddrag på engelsk. Den blev mere og mere laset og er desværre borte, jeg blev derfor glad, da jeg fandt ud af, at bogen kom på dansk. Dengang kunne jeg godt finde på at læse en bid her og en stump der, man bliver for en kort periode lukket ind i en meget speciel forfatters univers, og det er fantastisk fascinerende.

Virginia var nøjagtigt lige så syg efter ros og anerkendelse som alle andre mennesker. Alt blev jo udgivet på deres fælles forlag Hogarth Press, så hun kunne følge med i de konkrete salgstal, og de var som regel gode, men det hjalp ikke. Jeg oplever, at hun var meget glad for Til fyret, nem var den ikke for hende, her skrev hun sig måske ud af nogle familietraumer, og Orlando var nærmest for sjov. I den følte jeg personligt en helt overrumplende lethed.

På trods af frygten for anmeldelserne, så var hun nu selv en skarp kritiker. Alle andre omtaler af nærværende bog har beskrevet, hvordan hun kaldte James Joyce en fuser, og det er da ret sjovt. Men hendes store indsats som litteraturformidler med anmeldelser og litterære artikler fx i Times Literary Supplement vidner om en stor faglig anerkendelse.

Det kræver en arbejdsindsats at læse bogen. Næsten hver eneste side er forsynet med flere noter, der af og til henviser til navne, der nok er ukendte for den almindelige danske læser, og begivenheder, der ikke siger os ret meget. Lidt forhåndskendskab til fx Bloomsburygruppen og forfattere fra den gang vil ikke være af vejen. Men spring bare noterne over og hæng på. De litterære billeder i hendes tekster, den følelse at være til stede lige der, hvor hun var, dét er en oplevelse. Den fine fordanskning gør også sit til læseoplevelsen.