Anmeldelse
Efter naturen
- Log ind for at skrive kommentarer
Josefine Klougart har kurateret en udstilling på Glyptoteket og skrevet et smukt essay om kunstens rolle i forhold til mennesket og naturen.
Efter at have skrevet den populære og fremragende Alt dette kunne du få har Josefine Klougart kurateret en udstilling på Glyptoteket med titlen 'Efter naturen'. Forfatteren har udvalgt kunstværker ud fra sin kunstneriske praksis, hvor natur altid har været i centrum, men også med det helt særlige fokus at naturen, som vi kender den, ikke længere eksisterer. Til udstillingen har hun skrevet dette essay, som bærer samme titel.
Gennem næsten 200 sider skriver Josefine Klougart en slags kunsthistorie, hvor litteratur og maler- og skulpturkunst knyttes sammen, men hun analyserer også de værker, hun har udvalgt til udstillingen, og fortæller, hvorfor de er udvalgt:
”Med både teksten og udstillingen er det mit håb at åbne for en æstetisk frem for intellektuel tænkning om kunsten. En tænkning, der er hvirvlende frem for lineær, en tænkning hvis mål ikke er at komme med konklusioner, men åbne for nye, konkrete tanker og perspektiver i dette monstrøse tema”.
Som primært litteraturelskende anmelder, hvor fx malerkunst mere har min sporadiske opmærksomhed, har det være en stor fornøjelse at opleve Josefine Klougarts fine åbning af kunsten, og samtidig har jeg fået udvidet min læsning af 'Alt dette kunne du få', som hun refererer til i det samme stærkt sansende, øjebliksåbnende sprog, som de fineste af hendes tekster besidder.
Udstillingen tæller mesterværker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundbye og kan ses på Glyptoteket til og med den 18. august 2024.

Kommentarer