Anmeldelse
Dvale af Camilla Grebe
- Log ind for at skrive kommentarer
En pageturner, der kredser om temaer som tro, skyld og forsoning og ikke mindst kærligheden mellem forældre og børn.
’Dvale’ er en højspændt psykologisk krimi, hvor vi følger tre personer på samme tid og bliver trukket ind i et forløb, hvor vi hele tiden venter på og gruer for, hvad der sker i næste kapitel. Det helt overordnede tema er kærligheden mellem forældre og børn. ”Selvfølgelig elsker hun dig. Du er jo hendes barn. Man elsker sine børn, sådan er det bare”, siger en af personerne. Der er dog mange måder, man kan elske sine børn på, og kærligheden er ikke altid betingelsesløs. Bogens seks dele er bygget op omkring Jonas fra Det Gamle Testamente.
Manfred er kriminalbetjent, gift med Afsaneh og har datteren Nadja. En dag falder Nadja ud af et vindue, hun overlever dog og lægges i kunstigt koma. Mens Manfred efterforsker en sag, hvor ligene af to unge mænd er funder i vandet, omviklet med kæder, søger Afsaneh trøst i et chatforum, hvor forældre deler fotos og opdateringer af deres alvorligt syge og handicappede børn. Manfred bryder sig ikke om det og frygter, at livet på nettet vil føre til, at alle på sigt kommer til at leve i en slags dvale.
Samuel er en rodløs teenager, der er havnet i noget snavs. Han bor alene med sin religiøse mor, og selv om han er velbegavet, er han droppet ud af skolen. Han bliver rodet ind i salg af stoffer, og da han må flygte fra sin narkoboss, finder han et job som handikaphjælper for en stærkt hjerneskadet ung mand, der ligger i koma og bliver passet af sin mor. Det passer ham fint, at de bor afsides, ude ved havet.
Pernilla er Samuels mor. Hun vokser op i et religiøst miljø uden sin mor, der må rejse bort, fordi hun har været sin mand utro. Da Pernilla får Samuel som ganske ung, forlanger hendes far, at hun afbryder forbindelsen til barnefaderen, og det bliver ham, der hjælper med at opdrage drengen. Selv om Pernilla elsker både Samuel, sin far og sin religion, har hun svært ved at forholde sig til det pres, som både hendes præst og hendes far lægger på hende for at lægge afstand til Samuel.
Hele bogen er skrevet i nutid, så man som læser har følelsen af at være med på sidelinjen og føler med alle hovedpersonerne og håber det bedste for dem. Vi håber, at Manfreds datter vågner op og ikke er hjerneskadet, vi håber at Pernilla får mod til at give liderbuksen af en præst et spark, og vi håber at Samuel klarer den. Når jeg læser om Samuel, ser jeg Nicky fra DR dramaserien ’Bedrag’ for mig, en god dreng, der er kommet på afveje.
Der er for en gangs skyld ikke tale om en hævn-krimi, hvor fortidens spøgelser dukker op, hvilket er ganske forfriskende. Det er en psykologisk krimi, der kredser om temaer som kærlighed, tro, skyld og forsoning, og gennem fortællingen om Jonas fra Det Gamle testamente, skaber Camilla Grebe også en mytologisk fortælling. ’Dvale’ er en selvstændig fortsættelse af Når isen brister og Husdyret, men der er kun ganske få referencer til de forudgående bøger, så man kan sagtens læse den selvstændigt.
’Dvale’ er en bog, man ikke kan lægge fra sig, og spændingen holder, mens man venter på, at Manfred og hans kolleger endelig ser sammenhængene.
- Log ind for at skrive kommentarer
En pageturner, der kredser om temaer som tro, skyld og forsoning og ikke mindst kærligheden mellem forældre og børn.
’Dvale’ er en højspændt psykologisk krimi, hvor vi følger tre personer på samme tid og bliver trukket ind i et forløb, hvor vi hele tiden venter på og gruer for, hvad der sker i næste kapitel. Det helt overordnede tema er kærligheden mellem forældre og børn. ”Selvfølgelig elsker hun dig. Du er jo hendes barn. Man elsker sine børn, sådan er det bare”, siger en af personerne. Der er dog mange måder, man kan elske sine børn på, og kærligheden er ikke altid betingelsesløs. Bogens seks dele er bygget op omkring Jonas fra Det Gamle Testamente.
Manfred er kriminalbetjent, gift med Afsaneh og har datteren Nadja. En dag falder Nadja ud af et vindue, hun overlever dog og lægges i kunstigt koma. Mens Manfred efterforsker en sag, hvor ligene af to unge mænd er funder i vandet, omviklet med kæder, søger Afsaneh trøst i et chatforum, hvor forældre deler fotos og opdateringer af deres alvorligt syge og handicappede børn. Manfred bryder sig ikke om det og frygter, at livet på nettet vil føre til, at alle på sigt kommer til at leve i en slags dvale.
Samuel er en rodløs teenager, der er havnet i noget snavs. Han bor alene med sin religiøse mor, og selv om han er velbegavet, er han droppet ud af skolen. Han bliver rodet ind i salg af stoffer, og da han må flygte fra sin narkoboss, finder han et job som handikaphjælper for en stærkt hjerneskadet ung mand, der ligger i koma og bliver passet af sin mor. Det passer ham fint, at de bor afsides, ude ved havet.
Pernilla er Samuels mor. Hun vokser op i et religiøst miljø uden sin mor, der må rejse bort, fordi hun har været sin mand utro. Da Pernilla får Samuel som ganske ung, forlanger hendes far, at hun afbryder forbindelsen til barnefaderen, og det bliver ham, der hjælper med at opdrage drengen. Selv om Pernilla elsker både Samuel, sin far og sin religion, har hun svært ved at forholde sig til det pres, som både hendes præst og hendes far lægger på hende for at lægge afstand til Samuel.
Hele bogen er skrevet i nutid, så man som læser har følelsen af at være med på sidelinjen og føler med alle hovedpersonerne og håber det bedste for dem. Vi håber, at Manfreds datter vågner op og ikke er hjerneskadet, vi håber at Pernilla får mod til at give liderbuksen af en præst et spark, og vi håber at Samuel klarer den. Når jeg læser om Samuel, ser jeg Nicky fra DR dramaserien ’Bedrag’ for mig, en god dreng, der er kommet på afveje.
Der er for en gangs skyld ikke tale om en hævn-krimi, hvor fortidens spøgelser dukker op, hvilket er ganske forfriskende. Det er en psykologisk krimi, der kredser om temaer som kærlighed, tro, skyld og forsoning, og gennem fortællingen om Jonas fra Det Gamle testamente, skaber Camilla Grebe også en mytologisk fortælling. ’Dvale’ er en selvstændig fortsættelse af Når isen brister og Husdyret, men der er kun ganske få referencer til de forudgående bøger, så man kan sagtens læse den selvstændigt.
’Dvale’ er en bog, man ikke kan lægge fra sig, og spændingen holder, mens man venter på, at Manfred og hans kolleger endelig ser sammenhængene.
Kommentarer