Anmeldelse
Donau af Claudio Magris
- Log ind for at skrive kommentarer
Den ultimative rejseessaysamling. Forfatteren følger flodens vej og fortæller undervejs om alt det, der knytter sig til den af historie, litteratur, geografi og egne oplevelser.
Denne bog udkom første gang i 1986 og på dansk i 1989, og den har siden nået klassikerstatus, hvorfor det da også er meget velkomment at se den i genudgivelse. Som en ekstragevinst har forlaget fået oversætterparret Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har Mellemeuropa som speciale, til at skrive et både underholdende og oplysende forord. Man skal skærpe al den opmærksomhed, man er i besiddelse af, for her bliver fortalt om stort set alt i et sprog, der er udstyret med mange forsiringer og farver. Magris udgav som ung en afhandling om den habsburgske myte i den moderne østrigske litteratur, der gav ham ekspertstatus på området, og den uendeligt store viden, han har om litteraturen på den Mellemeuropæiske område, kan da også mærkes på hele denne tur. For Magris har jo været hele vejen, han har krydset rigtig mange grænser, og han fortæller om rigtig mange og meget personlige oplevelser. Som læser er man med som rejsekammerat.
Donau er en reflekterende rejseskildring, hvor læseren er samtalepartner og rejseledsager på turen, man involveres mærker det hele og engageres. Hvornår kommer man ellers til en by som Györ? og vandrer ad Alkotmany Utca, hvor Napoleon boede en tid. Magris fortæller, så detaljerne skyller ind over en, men også så man bliver revet med. De finurlige anekdotefortællinger er med side om side med helt lakoniske rejseguideinformationer. Men han kan også fortælle om "kontinental trøstesløshed" , hvad det så måtte være, og om det nærmest modsatte: byen Szentendre, der er Donaus Montmartre.
Det er lidt en udfordring, hvis man vil hele vejen på en gang. Tag den i småbidder og fornøj dig!
Claudio Magris blev født i Trieste, en multietnisk centraleuropæisk by, der har skiftet nationalitet adskillige gange. I Trieste boede en årrække James Joyce, og her skrev han bl.a. stor-novellen Giacomo Joyce. Og den har jeg netop læst, så for mig er der nu blevet sluttet en kreds.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den ultimative rejseessaysamling. Forfatteren følger flodens vej og fortæller undervejs om alt det, der knytter sig til den af historie, litteratur, geografi og egne oplevelser.
Denne bog udkom første gang i 1986 og på dansk i 1989, og den har siden nået klassikerstatus, hvorfor det da også er meget velkomment at se den i genudgivelse. Som en ekstragevinst har forlaget fået oversætterparret Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har Mellemeuropa som speciale, til at skrive et både underholdende og oplysende forord. Man skal skærpe al den opmærksomhed, man er i besiddelse af, for her bliver fortalt om stort set alt i et sprog, der er udstyret med mange forsiringer og farver. Magris udgav som ung en afhandling om den habsburgske myte i den moderne østrigske litteratur, der gav ham ekspertstatus på området, og den uendeligt store viden, han har om litteraturen på den Mellemeuropæiske område, kan da også mærkes på hele denne tur. For Magris har jo været hele vejen, han har krydset rigtig mange grænser, og han fortæller om rigtig mange og meget personlige oplevelser. Som læser er man med som rejsekammerat.
Donau er en reflekterende rejseskildring, hvor læseren er samtalepartner og rejseledsager på turen, man involveres mærker det hele og engageres. Hvornår kommer man ellers til en by som Györ? og vandrer ad Alkotmany Utca, hvor Napoleon boede en tid. Magris fortæller, så detaljerne skyller ind over en, men også så man bliver revet med. De finurlige anekdotefortællinger er med side om side med helt lakoniske rejseguideinformationer. Men han kan også fortælle om "kontinental trøstesløshed" , hvad det så måtte være, og om det nærmest modsatte: byen Szentendre, der er Donaus Montmartre.
Det er lidt en udfordring, hvis man vil hele vejen på en gang. Tag den i småbidder og fornøj dig!
Claudio Magris blev født i Trieste, en multietnisk centraleuropæisk by, der har skiftet nationalitet adskillige gange. I Trieste boede en årrække James Joyce, og her skrev han bl.a. stor-novellen Giacomo Joyce. Og den har jeg netop læst, så for mig er der nu blevet sluttet en kreds.
Kommentarer