Anmeldelse
Din til døden af Gunnar Staalesen
- Log ind for at skrive kommentarer
Ikke tidligere oversat krimi med den bergensiske privatdetektiv, Varg Veum. Som altid er det velfortalt og hårdkogt underholdning.
Norske krimier er noget af det bedste og en ny Staalesen noget af det allerbedste. Vi er mange, der med stor fornøjelse har læst de ti krimier, han har skrevet om Varg Veum, den sortseende og smådrikkende antihelt af en privatdetektiv fra det åbenbart altid regnvåde Bergen. Her kommer så minsandten andet bind i serien om Veum, som af uransagelige årsager først bliver oversat til dansk nu, 27 år efter den udkom på norsk.
De 27 år er ikke gået upåagtet hen over bogen. Ingen mobiltelefoner eller computere, men telefonbokse og elektriske skrivemaskiner, og moden, som Veum selvfølgelig kun har foragt til overs for, er ikke sidste skrig. Men pyt, det gør ikke spor – bogen som sådan og plottet holder vand, og "Din til døden" er en meget læseværdig krimi.
Staalesen er ikke mand for at levere actionfyldt spænding fra først til sidst. Det er snarere person- og miljøskildringerne, der gør hans krimier til noget særligt. Veum er ikke så heldig, hverken med sit privatliv (fraskilt og ingen kontakt til sønnen) eller professionelt (fyret socialarbejder og nu privatdetektiv stort set uden klienter), men han har sort humor og selvironi ud over det sædvanlige, og han er altid god for en overfrisk bemærkning. Den mand kan sin Raymond Chandler!
Denne gang bliver Veum opsøgt af en 8-årig dreng, som har mistet sin cykel. Drengen minder om hans egen søn, så Veum påtager sig opgaven ulønnet. Cyklen bliver fundet, men så bliver drengen bortført, og hans søde, separerede mor ser pludselig ud til at have dræbt sin eksmand i affekt. Fanden er løs, og Veum engagerer sig selvfølgelig i sagens opklaring. Han gør det med personlig overbevisning og drive, men ikke særligt professionelt, og det kunne nok have været grebet mere elegant an.
Hvis man ikke tidligere har læst om Varg Veum, kan man begynde her. Den rigtige rækkefølge er ikke afgørende for de enkelte sager. Den har kun betydning, hvis man vil følge Veum i privatlivet.
Gunnar Staalesen, født 1947 i Bergen, har udover krimierne med Varg Veum, skrevet den formidable Bergen-trilogi: "1900 – Morgenrøde", "1950 – High Noon" og "1999 – Aftensang".
Oversat af Ilse M. Haugaard. Vindrose, 2006. 322 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ikke tidligere oversat krimi med den bergensiske privatdetektiv, Varg Veum. Som altid er det velfortalt og hårdkogt underholdning.
Norske krimier er noget af det bedste og en ny Staalesen noget af det allerbedste. Vi er mange, der med stor fornøjelse har læst de ti krimier, han har skrevet om Varg Veum, den sortseende og smådrikkende antihelt af en privatdetektiv fra det åbenbart altid regnvåde Bergen. Her kommer så minsandten andet bind i serien om Veum, som af uransagelige årsager først bliver oversat til dansk nu, 27 år efter den udkom på norsk.
De 27 år er ikke gået upåagtet hen over bogen. Ingen mobiltelefoner eller computere, men telefonbokse og elektriske skrivemaskiner, og moden, som Veum selvfølgelig kun har foragt til overs for, er ikke sidste skrig. Men pyt, det gør ikke spor – bogen som sådan og plottet holder vand, og "Din til døden" er en meget læseværdig krimi.
Staalesen er ikke mand for at levere actionfyldt spænding fra først til sidst. Det er snarere person- og miljøskildringerne, der gør hans krimier til noget særligt. Veum er ikke så heldig, hverken med sit privatliv (fraskilt og ingen kontakt til sønnen) eller professionelt (fyret socialarbejder og nu privatdetektiv stort set uden klienter), men han har sort humor og selvironi ud over det sædvanlige, og han er altid god for en overfrisk bemærkning. Den mand kan sin Raymond Chandler!
Denne gang bliver Veum opsøgt af en 8-årig dreng, som har mistet sin cykel. Drengen minder om hans egen søn, så Veum påtager sig opgaven ulønnet. Cyklen bliver fundet, men så bliver drengen bortført, og hans søde, separerede mor ser pludselig ud til at have dræbt sin eksmand i affekt. Fanden er løs, og Veum engagerer sig selvfølgelig i sagens opklaring. Han gør det med personlig overbevisning og drive, men ikke særligt professionelt, og det kunne nok have været grebet mere elegant an.
Hvis man ikke tidligere har læst om Varg Veum, kan man begynde her. Den rigtige rækkefølge er ikke afgørende for de enkelte sager. Den har kun betydning, hvis man vil følge Veum i privatlivet.
Gunnar Staalesen, født 1947 i Bergen, har udover krimierne med Varg Veum, skrevet den formidable Bergen-trilogi: "1900 – Morgenrøde", "1950 – High Noon" og "1999 – Aftensang".
Oversat af Ilse M. Haugaard. Vindrose, 2006. 322 sider.
Kommentarer