Det ottende bud af Lisbeth Brun

Siv møder Niels på et værtshus oppe i Oslo, de forelsker sig og efter et års tid flytter Siv ned til Løgstør, hvor Niels har fundet et hus til dem. Niels har en lille søn på syv og en ekskone som han efter sigende er vokset fra. Men i det hele taget er han meget sparsom med hensyn til oplysninger om sit tidligere ægteskab. Siv forsøger flere gange at udfritte ham, men lige så snart talen kommer på ekshustruen klapper han i som en østers. I begyndelsen hvor de begge er meget forelskede betyder det ikke så meget, men i løbet af året bliver det til konfliktstof, især da Niels op til flere gange tilbringer både weekender og dage sammen med ekshustruen og sønnen under påskud af at sønnen er syg eller har det dårligt over skilsmissen.

 

Siv fornemmer at der er noget galt, men Niels har altid undskyldninger, og forsøger at gøre Livs undren til snagen og unødvendig rippen op i noget der er et overstået kapitel. Og på en eller anden måde lyder alt, det der kommer fra hans mund som helstøbte sandheder. Men da Liv kommer hjem fra arbejde et par dage før jul, er skabene tomme og dynen væk. Niels er rejst.

 

'Det ottende bud' er en stilfærdig og lavmælt historie om en kvinde, som betaler prisen for tillidsfuldt at stole på den mand, hun elsker. Noget der kunne have været blevet til et drama, udvikler sig til en historie om en stille eksistens, der lever med svigtet uden at forstå det. For lige så pludselig som Niels forsvinder, er han tilbage igen. Niels lyver om alt, og Siv forsøger at forstå. Men hun er krænket, forvirret, vred, og så skammer hun sig. Og så flytter Niels igen.

 

Lisbeth Brun har skrevet en roman om det svære parforhold. Som læser forstår vi ikke Siv, men genkender hende dog. Hvem vil ikke gerne være tillidsfuld og se det bedste i sin elskede? Lisbeth Brun forstår at sætte en stemning af ensomhed og tristesse, smukt akkompagneret af de øde horisonter i Vendsyssel. 'Det ottende bud' er en roman for læsere, der er til lavmælte fortællinger om mennesker. Hvis man holder af Ida Jessens prunkløse prosa, vil Lisbeth Brun også falde i smag.