Det er Ales af Jon Fosse

Fjorden, fjeldet og mørket: Skelsættende og dramatiske episoder i en norsk familie, reflekteret gennem Signe, der som ganske ung mistede Asle og nu som gammel erindrer og fletter deres livs historier sammen.

Rammerne er Norge, hvor fjeld og fjord mødes. Kvinden er Signe, som ligger på bænken, alt i mens hun kigger ud af vinduet i gamlehuset og lader sit liv passere revy. Det eksistentielle i hendes liv er, hvorfor hendes mand, der i 1979 tog ud på fjorden en stormfuld mørk november aften i sin elskede båd, aldrig vendte tilbage. Båden blev fundet, men ikke ham. Var det med overlæg eller et forbandet uheld?

Nutiden er i 2002, 23 år efter Asle forsvandt og stadig er det et mysterium og en stille sorg. Sorgen er også overskriften på slægtshistorien tilbage til Asles tipoldemor, Ales, hvis søn, Kristoffer ser sit snit til at gå ud i fjorden, men reddes.

"Det er Ales, tænker han. Hun er Ales, tænker han, hun er hans tipoldemor, det ved han. Det er Ales. Hun er Ales, tænker han, hun er hans tipoldemor, det ved han. Hun er Ales, som han er opkaldt efter, eller mest vel efter hendes barnebarn, Asle, ham der døde da han syv år, ham der druknede i Vågen, gjorde han, bror til hans Bedstefar Olav, hans navnebror. Men hun er Ales, først i tyverne, tænker han."

Sprogtonen er i mol, enkelheden i sproget er næsten enerverende. Men der også en musik i sproget, der sammen med Signes indre monolog "stream of consciousness" vækker mindelser om Ulysses af James Joyce. En meget minimalistisk og meget norsk James Joyce.

På overfladen sker der næsten ingen ting denne dag, hvor Signe ligger på bænken og strides med sit liv og sin fortid, men under overfladen får vi historien om udsatheden og ensomheden ved at bo i et udkantsområde.

Oversat fra norsk Karsten Sand Iversen. Tiderne Skifter, 2006. 86 sider. Kr 185,-