Vi kender den godt, hvad-nu-hvis-fornemmelsen; på én gang pirrende og let deprimerende, når vi får leget med tanken om, at livet, ens eget, kunne ha’ været et helt andet, hvis: "….jeg nu havde valgt en anden uddannelse, en anden kæreste osv…."
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Lån bogen på 
Ofte godt det samme, at det som regel bliver ved tanken og drømmen, men sådan går det ikke for 53-årige Rebecca Davitch, midtpunkt i Anne Tylers roman og i den familie, hun giftede sig ind i, da hun valgte den noget ældre, fraskilte Joes åbne arme og vragede kedelige, fornuftige, forstandige Will. Og åbne arme har hun fået i rigeligt mål, lige fra familievirksomheden af samme navn, der holder fester for folk til den mangfoldighed af piger, deres mænd, samlevere, børn og stedbørn og gamle onkel Poppy på 99, ikke at forglemme, der er fulgt i kølvandet på hendes beslutning.
Hendes tilværelse er turbulent. Kun 6 års ægteskab blev det til med Joe, før han blev dræbt i en trafikulykke. Og nu er 30 år gået, og bizart og kaotisk har hun det stadig. Hun, der var bestemt til at være den evige bænkevarmer, er nu konstant beskæftiget, smilende og professionelt, med at få fester til at glide, og mennesker til at muntre sig. Hun er blevet den store problemløser og omsorgsgiver!
Et fyldigt liv, ja vist, men Rebecca er kørt fast og begynder at synes, at hun og hendes liv er en fiasko. Hun føler sig pludselig fremmed i sit eget liv. Og hun begynder at drømme om det rolige, enkle liv, hun kunne ha’ haft, hvis hun nu havde taget Will i stedet for Joe. Hun kunne ha’ holdt fast i den pæne, flittige, intellektuelle pige, hun var engang, dengang de var ”rigtig voksne”, læste lødig litteratur og havde dybsindige samtaler, hun kunne ha’ taget sin eksamen og blevet historiker.
Hun tager kontakt til ungdomskæresten – Will er fysikprofessor, fraskilt, håbløst upraktisk i sit privatliv, ensom. Men kan man som midaldrende vende tilbage til sit tidligere jeg? Er det for sent at skifte spor? Det spørgsmål har mange andre forfattere stillet deres personer, men hvordan det bliver besvaret af Anne Tyler, og hvordan det går de to, vil jeg overlade til dig, der læser. Men jeg lover dig: du får en underfundigt humoristisk og livsbekræftende oplevelse.
Når man én gang for alle er faldet for Anne Tyler, går man og glæder sig til hendes næste bog. Hun er god til at beskrive amerikansk middelklasse-hverdag og det man kunne kalde dagligdags-dilemmaer. Hun er god til at skildre hverdagsmennesket, familielivet og de mere ømme sider af familielivet. Hun kan også noget med nogle skæve, charmerende eksistenser, som går lige ind – hos mig i hvert fald.
Når man refererer hendes romaner, lyder de egentlig lidt sukkersøde, sentimentale, men de er skrevet med varme og humor, og hun har modet til at behandle banale, men uomgængelige problemer på en livsbekræftende måde.
Flere af hendes bøger er oversat til dansk, bl.a. den filmatiserede ”Turist ved et tilfælde” og ”Åndedrætsøvelser”, som hun i 1989 modtog Pulitzer-prisen for.
Mine yndlings-’Anne Tyler’ er: ”Middag på restaurant Hjemve” og ”Sankt Muligvis”, men hendes kloge, varme og morsomme forfatterskab kan anbefales på det varmeste.
Læs mere på:
http://www.kirjasto.sci.fi/atyler.htm
På dansk ved Lise Rifbjerg. Gyldendal, 2001. 281 sider<
Kommentarer