Og hvor har du så hjemme?

To familiers veje krydses, da de henter hvert deres adoptivbarn i lufthavnen. En velskrevet roman om identitet og det at høre til.

Brad og Bitsy Donaldson er amerikanere. De adopterer en koreansk pige, og da de henter hende i Baltimores lufthavn, møder de den iranske familie Yazdan, som også har adopteret en pige fra Korea.

14 dage efter ringer Bitsy til familien Yazdan for at høre, hvordan det går, og det bliver starten på et venskab.

"Og hvor har du så hjemme?" er en roman om at høre til - og ikke kun for de to adoptivbørn. Også iranske Maryam kæmper til stadighed en kamp for at høre til. Hun har boet i Amerika det meste af sit liv, men hun har stadigvæk svært ved at forstå de skjulte "regler". Skal man f.eks. altid have en gave med, når man bliver inviteret? Og hvornår kan man gå fra en fest uden det er uhøfligt?

Sami, Maryams søn, som er født og opvokset i Amerika, har også sine identitetsproblemer. Han insisterer f.eks. på at tale amerikansk, selvom resten af familien som regel taler farsi, når de er samlet. Og selv Bitsy, som er ærkeamerikansk, har svært ved at føle sig "hjemme" indimellem. Hun insisterer derfor overdrevent på at leve økologisk og gøre tingene "rigtigt" for at sikre sin plads i samfundet.

Romanen fortælles fra de forskellige personers synsvinkler. Det giver læseren mulighed for at komme ind under huden på den enkelte og giver en større forståelse for dem. Bitsy, som umiddelbart virker temmelig anstrengende, bliver pludselig menneskelig, når man lærer hendes bevæggrunde at kende. Og Maryam, som udadtil virker kølig, er i virkeligheden et tænksomt og omsorgsfuldt menneske.

Anne Tyler viser, at vi alle indimellem føler os fremmede og tror, at de andre hører mere til end os. Og det er ikke kun det kulturelle og etniske, det handler om, men også om at være tilfreds med sig selv - at føle sig hjemme i sig selv.  

"Og hvor har du så hjemme?" er yderst velskrevet, og Anne Tyler formår at fortælle sin historie, så man ikke kan slippe den igen. Her er kærlighed og familieproblemer og accept - alt sammen beskrevet overbevisende og tankevækkende.

En dejlig roman, som jeg kun kan anbefale

Oversat af Bente Kastberg. Gyldendal, 2007.  247 sider