Anmeldelse
Den kroniske uskyld
- Log ind for at skrive kommentarer
Venskabet, kærligheden og uskylden er stadig stærk læsning og lige så vedkommende i dag som i 1958.
Tiden i bogen er lige før 2. verdenskrigs afslutning og spænder over nogle år. Der bliver skudt i de københavnske gader, og likvideringer finder sted. Janus møder Tore ved skolestart i 2. mellem og falder uden forbehold for hans udseende, overlegenhed og fine væsen. Et ubrydeligt venskab opstår mellem de to, som bliver Soulmates i alt, hvad de foretager sig med lektielæsning og utallige besøg på hinandens værelser.
Drengene kalder klassekammeraterne ”grødhovederne”, og der drikkes ærbart the og spises æggemadder. De har plusfours på og stiller cyklerne i rendestenen, og der er pigeskoler og drengeskoler. Fuldskab findes kun til skoleballer, og mødrene har en utrolig magt. Janus forældre er meget stolte over, at Janus skal være student. Begge er sympatiske og støttende på den gode måde. Tore har ingen far, hvilket også gælder for deres flles veninde Helle og er overraskende for Janus. Tore og Helle forelsker sig hovedkulds i hinanden, og Janus er den betagede observatør.
Der er dog en slange i paradiset og tabet af uskyld lurer. Den dramatiske afslutning skal ikke afsløres her, selv om den nok er kendt af de fleste. Janus tab af uskyld er konkret, da han indleder et forhold til en kontorpige, som han foragter. Tores kærlighed er derimod alt for længe om at blive udspillet. Det får følger. Tabet af uskyld er evigtgyldigt og opleves her meget dramatisk. Filmen 'The graduate' ('Fagre voksne verden') med Dustin Hoffmann har samme temaer.
Med god grund er romanen blevet betegnet som en klassiker. Forelskelse og ungdom er en væsentlig faktor i vores liv. Rifbjerg skriver så ungdommeligt og forførende, at man straks er hooked på forholdet mellem Tore, Janus og Helle.

Kommentarer