Anmeldelse
Den faldende mand af Don DeLillo
- Log ind for at skrive kommentarer
Eminent og bevægende roman om den undtagelsestilstand en familie sættes i, da faderen, Keith, overlever terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001.
"Det var ikke længere en gade, men en verden, en tid og et rum med faldende aske og næsten nat." Sådan starter den amerikanske forfatter Don DeLillo sin nyeste roman, der handler om terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september, og de følger, det fik for en lille familie. Som DeLillo så mesterligt får det fortalt, kunne det være et sindbillede på, hvordan katastrofer griber ind i menneskers liv og forandrer dem.
Keith overlever og træder ud på gaden i brølet af støjen fyldt med glasskår og blod i ansigtet. Som paralyseret går han gennem kaos og faldende mennesker hjem til sin fraseparerede kone, Lianne og deres lille søn Justin.
Lianne, der frygter islam og ser tegn overalt, leder en samtalegruppe for demente og finder en slags ro her. Hun er bekymret for Justin, som sammen med sine kammerater spejder efter flere Bill Lawton (Osama bin Laden) fly. Forskellige steder i New York optræder den faldende mand, en fiktiv performancekunstner, der i sine stiliserede attituder bringer undren og uro.
Keith opsøger kortvarigt en anden kvinde, Florence, der også overlevede. Han opgiver sit advokatjob og bliver professionel pokerspiller. I passager får vi kendskab til en af terroristerne, hans tanker og følger ham de sidste minutter. Og på de sidste sider får vi Keiths dramatiske oplevelse af turen ned gennem den snævre trappeskakt.
Hvordan hæve virkeligheden og rekonstruere tabet? Lianne kræver tryghed, kunst er ikke mere nok, måske skal der tro på en Gud til? Keith er forandret, går videre og finder sig selv i pokerspillet.
Det er en alvorlig bog om tab, om sorg, om den skrøbelige tillid og om måske at nå hinanden, idet personerne også er fremmede for sig selv. Dialogerne mellem ægtefællerne er kantede som i virkeligheden. Men imellem linjerne siges alt det, der skal siges.
En stor roman med et nænsomt sprog skrevet over samme stof som myter og sagn er bygget over. Don DeLillo har i flere af sin store romaner taget temperaturen på USA, bl.a. i 'Underverden'.
- Log ind for at skrive kommentarer
Eminent og bevægende roman om den undtagelsestilstand en familie sættes i, da faderen, Keith, overlever terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001.
"Det var ikke længere en gade, men en verden, en tid og et rum med faldende aske og næsten nat." Sådan starter den amerikanske forfatter Don DeLillo sin nyeste roman, der handler om terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september, og de følger, det fik for en lille familie. Som DeLillo så mesterligt får det fortalt, kunne det være et sindbillede på, hvordan katastrofer griber ind i menneskers liv og forandrer dem.
Keith overlever og træder ud på gaden i brølet af støjen fyldt med glasskår og blod i ansigtet. Som paralyseret går han gennem kaos og faldende mennesker hjem til sin fraseparerede kone, Lianne og deres lille søn Justin.
Lianne, der frygter islam og ser tegn overalt, leder en samtalegruppe for demente og finder en slags ro her. Hun er bekymret for Justin, som sammen med sine kammerater spejder efter flere Bill Lawton (Osama bin Laden) fly. Forskellige steder i New York optræder den faldende mand, en fiktiv performancekunstner, der i sine stiliserede attituder bringer undren og uro.
Keith opsøger kortvarigt en anden kvinde, Florence, der også overlevede. Han opgiver sit advokatjob og bliver professionel pokerspiller. I passager får vi kendskab til en af terroristerne, hans tanker og følger ham de sidste minutter. Og på de sidste sider får vi Keiths dramatiske oplevelse af turen ned gennem den snævre trappeskakt.
Hvordan hæve virkeligheden og rekonstruere tabet? Lianne kræver tryghed, kunst er ikke mere nok, måske skal der tro på en Gud til? Keith er forandret, går videre og finder sig selv i pokerspillet.
Det er en alvorlig bog om tab, om sorg, om den skrøbelige tillid og om måske at nå hinanden, idet personerne også er fremmede for sig selv. Dialogerne mellem ægtefællerne er kantede som i virkeligheden. Men imellem linjerne siges alt det, der skal siges.
En stor roman med et nænsomt sprog skrevet over samme stof som myter og sagn er bygget over. Don DeLillo har i flere af sin store romaner taget temperaturen på USA, bl.a. i 'Underverden'.
Kommentarer