Bog

Underverden

Af (
1998
)

Anmeldelse

Underverden af Don DeLillo

01 apr.99

Romanen fortæller almindelige amerikaneres historie i perioden fra 1951 til 1992. Disse menneskers liv er "Underverden".

Historien begynder med en legendarisk baseballkamp og en næsten mytisk scoring eller homerun. Den baseball der bliver skudt op på tribunerne er historiens røde tråd, det er denne bold der binder historien og de forskellige skæbner sammen.

De første 40 sider er en beskrivelse af denne baseball-kamp. Ikke kun hvad der sker på banen, men også en række små fantastiske episoder rundt omkring på stadion og udenfor, tilsat et stænk storpolitik da FBI-boss J. Edgar Hoover må forlade stadion, fordi Sovjet har sprængt en atombombe.

Vi følger, hvordan en ung knægt snyder sig ind på stadion, og senere hans kamp for at få fat i denne baseball der ryger ud på tribunen, og hvordan en voksen mand forfølger ham for at få fat i bolden, måske fordi den kan være utrolig mange penge værd. Vi møder Frank Sinatra på den dyre tribune i gang med at indtage sprut sammen med vennerne.

Jeg synes indledningen er utrolig flot, men for nogle læsere vil den virke tung på grund af de mange baseballbeskrivelser. Jeg kan dog kun anbefale læserne at holde ud, for der venter en stor oplevelse.

Baseball har en næsten mytisk betydning for amerikanerne som indbegrebet af den amerikanske drøm. Det er her den fattige knægt fra de mest usle kår kan løfte sig op og blive en nationalhelt. Og baseball har trods skandaler stået som det uskyldsrene Amerika, som amerikanerne altid har kunne vende sig imod uanset krige, Watergate, praktikantkriser eller andre store nationale kriser og få bekræftet, at der er noget i landet der er hævet over det beskidte og som binder befolkningen sammen. Det er et forhold, der ikke kan sammenlignes med almindelig sport f.eks danskernes forhold til fodboldlandsholdet. Netop baseballs store kulturelle betydning for amerikanerne giver mig en fornemmelse af, at der måske er en dimension i romanen som jeg går glip af, fordi jeg ikke har den kulturelle baggrund for at forstå den. Men det er ikke noget, der ødelægger oplevelsen af romanen.

Vi møder som læser mange sider af USA og mange forskellige typer af amerikanere.
Det er spændende at komme ned i underverdenen og se et andet Amerika, end det vi normalt bliver præsenteret for på det store lærred i Hollywoods ofte firkantede og stereotype amerikabilleder. "Underverden" er et mesterværk. Centrum 1998. 803 sider.

BogWeb - 1. april 1999 

Bogdetaljer

Forlag
Centrum
Faustnummer
22273965
ISBN
9788758310480
Antal sider
803

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer