Endnu en spændende krimi med journalisten Nora Sand, der kommer på sporet af en sag om seksuelt misbrug af børn, der trækker tråde helt op i den britiske elite.
’De usynlige’ er Lone Theils femte roman om journalisten Nora Sand, hvor en autentisk sag om seksuelt misbrug af børn langt ind i den britiske elite, er romanens ramme. Vi oplever, hvordan den stædige Nora kommer på sporet af nogle meget grimme sager, og hvordan hun hele tiden løber panden mod muren, når hun forsøger at finde frem til sandheden. Også på det private plan har Nora sine udfordringer.
Nora, der til daglig bor i London og arbejder for avisen Globalt, holder ferie i et sommerhus i Nordsjælland. I huset ved siden af opholder danskfødte Victoria Melville-Henley sig. Hun er gift ind i den britiske adel og står i spidsen for en undersøgelseskommission, der skal se på sager om seksuelt misbrug af børn. Da Victoria dør pludseligt af en overdosis insulin, aner Nora uråd, og det viser sig da også hurtigt, at Victoria er blevet myrdet. Forud for Victoria har adskillige andre stået i spidsen for kommissionen, men alle har mere eller mindre frivilligt trukket sig. Hvem er det, der er så ivrige efter, at sandheden ikke kommer frem, at de ikke går af vejen for mord?
Nora går i gang med at researche, og det viser sig, at én af sagerne trækker spor til et børnehjem i Danmark, hvor to brødre blev bortadopteret og endte i London. Det er grimme sager, Nora graver frem, men det er svært at få verificeret oplysningerne, for de fleste klapper i som østers, når Nora går tæt på. Lone Theils beskriver meget malende, hvordan man beskytter hinanden i den overklasse, hvor stort set alle har gået i skole sammen på Eton.
På det personlige plan kæmper Nora for sin kærlighed til politimanden Andreas. Det er ikke let, for Andreas har et barn med den uberegnelige Birgitte, der viser sig at lide af Münchausen by proxy. Historien om Nora og Andreas har vi fulgt gennem alle romanerne, og den historie er næsten lige så spændende som hovedhandlingen.
Lone Theils tager som sædvanlig udgangspunkt i virkelige begivenheder. I 2014 nedsatte Theresa May således en undersøgelseskommission, der skulle se på sager om seksuelt misbrug af børn helt tilbage til 1980-erne, hvor gerningsmændene tilhørte samfundets absolutte top, herunder politikere og militærfolk. I 2020 blev det konkluderet, at der havde været et omfattende misbrug, men ingen blev dømt.
Handlingen i ’De usynlige ’begynder, hvor den sluttede i Stilleleg, og flere af sagerne tog sin begyndelse der, så det er en fordel at have læst ’Stilleleg’, men dog ikke et must. Der er befriende, for en gangs skyld at læse en krimi, der ikke handler om hævn. Jeg synes, Lone Theils skriver både underholdende og spændende krimier i et letflydende sprog, og jeg synes, hun er en værdig repræsentant for femi-krimien. Nok er femi-krimien en lidt udskældt genre, men jeg synes nu stadig den har sin berettigelse. Bogen er spændende fra første side, og der er ingen løse ender. Mon dog ikke, vi alligevel kommer til at høre mere til Nora Sand?
Kommentarer