Anmeldelse
Dansende røde bjørne af Dennis Jürgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Efterforsker Roland Triel og team må handle hurtigt, da en ung pige findes myrdet. Glæd dig til en særdeles vellykket og blændende opfølger til ’Løbende tjener’.
Dennis Jürgensen beviser endnu engang, at han mestrer uhyggens psykologiske spil til perfektion. I ’Dansende røde bjørne’ kommer Roland Triel på en særdeles bestialsk sag, som involverer et pædofilt netværk og en undsluppen pædofil seriemorder. Det første offer i sagen er den 13-årige Julie Emrik, hvis maltrakterede lig findes ophængt i Valbyparken. Fundet af en klo og underlige rifter på liget gør ikke sagen mindre mystisk, og da endnu en pige forsvinder, er politiet i højeste alarmberedskab. Privat hjemsøges Triel stadig af mørke skygger fra den uopklarede sag på Myntevænget. En ukendt person af androgynt udseende driver gæk med efterforskeren og efterlader små brikker lige for næsen af Triel. Det psykologiske puslespil lokker Triel ud i situationer, som kan vise sig skæbnesvangre for hans fremtidige karriere inden for politiet. Den intrigante journalist Thor Brandt bliver yderligere inddraget, da han får et tilbud, han ikke kan afslå. Til hans store fortrydelse viser det sig at blive med livet som indsats.
’Dansende røde bjørne’ bibeholder persongalleriet fra ’Løbende tjener’ med små tilføjelser og herlige udbygninger af personkarakteristikkerne. Selvom Mia er sygemeldt grundet skudepisoden i ’Løbende tjener’, er hun stadig en stærk medspiller i opklaringen af denne mordsag. Triels forhold til underboen Astrid udvikler sig sideløbende med krimiens hovedspor, og vi ser nye følelsesladede sider af efterforskeren, som i det samlede billede kun styrker hans karakter. Jeg holder meget af Triel og elsker hans geniale og karske humor!
Dennis Jürgensen er en mester i at beskrive personer, omgivelser, ydre og indre følelser, så det både fryder og gyser én ned ad ryggen på samme tid. Forfatterskabet har fulgt mig siden barndommen, og jeg forundres hver gang over Jürgensens indlevelse og evne til at beskrive det uhyggelige, så det står knivskarpt og livagtigt. Jeg glæder mig usigeligt meget til at læse næste bind i serien om Roland Triel.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Efterforsker Roland Triel og team må handle hurtigt, da en ung pige findes myrdet. Glæd dig til en særdeles vellykket og blændende opfølger til ’Løbende tjener’.
Dennis Jürgensen beviser endnu engang, at han mestrer uhyggens psykologiske spil til perfektion. I ’Dansende røde bjørne’ kommer Roland Triel på en særdeles bestialsk sag, som involverer et pædofilt netværk og en undsluppen pædofil seriemorder. Det første offer i sagen er den 13-årige Julie Emrik, hvis maltrakterede lig findes ophængt i Valbyparken. Fundet af en klo og underlige rifter på liget gør ikke sagen mindre mystisk, og da endnu en pige forsvinder, er politiet i højeste alarmberedskab. Privat hjemsøges Triel stadig af mørke skygger fra den uopklarede sag på Myntevænget. En ukendt person af androgynt udseende driver gæk med efterforskeren og efterlader små brikker lige for næsen af Triel. Det psykologiske puslespil lokker Triel ud i situationer, som kan vise sig skæbnesvangre for hans fremtidige karriere inden for politiet. Den intrigante journalist Thor Brandt bliver yderligere inddraget, da han får et tilbud, han ikke kan afslå. Til hans store fortrydelse viser det sig at blive med livet som indsats.
’Dansende røde bjørne’ bibeholder persongalleriet fra ’Løbende tjener’ med små tilføjelser og herlige udbygninger af personkarakteristikkerne. Selvom Mia er sygemeldt grundet skudepisoden i ’Løbende tjener’, er hun stadig en stærk medspiller i opklaringen af denne mordsag. Triels forhold til underboen Astrid udvikler sig sideløbende med krimiens hovedspor, og vi ser nye følelsesladede sider af efterforskeren, som i det samlede billede kun styrker hans karakter. Jeg holder meget af Triel og elsker hans geniale og karske humor!
Dennis Jürgensen er en mester i at beskrive personer, omgivelser, ydre og indre følelser, så det både fryder og gyser én ned ad ryggen på samme tid. Forfatterskabet har fulgt mig siden barndommen, og jeg forundres hver gang over Jürgensens indlevelse og evne til at beskrive det uhyggelige, så det står knivskarpt og livagtigt. Jeg glæder mig usigeligt meget til at læse næste bind i serien om Roland Triel.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer