Anmeldelse
Blodregn af Inger Gammelgaard Madsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Fra det øjeblik sammenhængene begynder at falde på plads, er bogen næsten umulig at lægge fra sig. Som sædvanlig er det Rolando Benito, der til sidst udreder trådene.
Rolando Benito, som nu er efterforsker i Den uafhængige Politiklagemyndighed, bliver ufrivilligt blandet ind i både en sag om syge, illegale flygtninge og i en mordsag, hvor alt tyder på, at morderen er den samme, som for år tilbage undslap Rolandos efterforskning. Samtidig efterforsker han en politibetjent, hvis barn er blevet bortført. Betjenten skulle efter sigende have stjålet fra Black Swan, en ny og meget voldelig bande i Århus. Ikke kun Rolando ender i flere vanskelige situationer, også hans familie bliver på farligste vis indblandet i flere af sagerne. Under opklaringen af de forskellige sager viser det sig, at mange af tingene hænger sammen. Østjyllands politi med Anker Dahl i spidsen har rigeligt at se til i dette 9. bind om Rolando Benito og journalisten Anne Larsen.
Der er mange handlingsforløb i historien, og første halvdel af bogen springer fra handling til handling. Da der tilsyneladende ikke er nogen forbindelse mellem fotografen Kamillas tur til Kairo, Siljes rejse med Læger uden Grænser til Etiopien, et spøgelsesskib i Italien, to mord på unge mennesker i Århus og de øvrige handlingsforløb, kan det virke temmelig forvirrende, og man mister let fokus. Der er rigtig mange personer at forholde sig til, mange steder og mange sideløbende historier at holde styr på. Omkring halvvejs i bogen begynder man at få styr på det temmelig komplicerede plot, nogle af handlingsforløbene begynder at hænge sammen, og herefter bliver bogen svær at lægge fra sig.
Sproget er som altid flydende og blomstrende. Inger Gammelgaard Madsen har en dejlig ligefrem måde at skrive på. Persongalleriet er godt og velkendt, selvom Ronaldo er savnet som kriminalassistent. Politibetjentene og de andre faste karakterer fylder lige præcis nok til, man synes man kender dem og glæder sig til at læse mere om deres liv, men ikke så meget, at det tager fokus fra sagerne og opklaringsarbejdet. En virkelig fin vægtning.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fra det øjeblik sammenhængene begynder at falde på plads, er bogen næsten umulig at lægge fra sig. Som sædvanlig er det Rolando Benito, der til sidst udreder trådene.
Rolando Benito, som nu er efterforsker i Den uafhængige Politiklagemyndighed, bliver ufrivilligt blandet ind i både en sag om syge, illegale flygtninge og i en mordsag, hvor alt tyder på, at morderen er den samme, som for år tilbage undslap Rolandos efterforskning. Samtidig efterforsker han en politibetjent, hvis barn er blevet bortført. Betjenten skulle efter sigende have stjålet fra Black Swan, en ny og meget voldelig bande i Århus. Ikke kun Rolando ender i flere vanskelige situationer, også hans familie bliver på farligste vis indblandet i flere af sagerne. Under opklaringen af de forskellige sager viser det sig, at mange af tingene hænger sammen. Østjyllands politi med Anker Dahl i spidsen har rigeligt at se til i dette 9. bind om Rolando Benito og journalisten Anne Larsen.
Der er mange handlingsforløb i historien, og første halvdel af bogen springer fra handling til handling. Da der tilsyneladende ikke er nogen forbindelse mellem fotografen Kamillas tur til Kairo, Siljes rejse med Læger uden Grænser til Etiopien, et spøgelsesskib i Italien, to mord på unge mennesker i Århus og de øvrige handlingsforløb, kan det virke temmelig forvirrende, og man mister let fokus. Der er rigtig mange personer at forholde sig til, mange steder og mange sideløbende historier at holde styr på. Omkring halvvejs i bogen begynder man at få styr på det temmelig komplicerede plot, nogle af handlingsforløbene begynder at hænge sammen, og herefter bliver bogen svær at lægge fra sig.
Sproget er som altid flydende og blomstrende. Inger Gammelgaard Madsen har en dejlig ligefrem måde at skrive på. Persongalleriet er godt og velkendt, selvom Ronaldo er savnet som kriminalassistent. Politibetjentene og de andre faste karakterer fylder lige præcis nok til, man synes man kender dem og glæder sig til at læse mere om deres liv, men ikke så meget, at det tager fokus fra sagerne og opklaringsarbejdet. En virkelig fin vægtning.
Kommentarer