Nattelinjen

Fremragende krimi i rækken af historier om politikommissær Rolando Benito. En meget anbefalelsesværdig serie, som er velskrevet, aktuel og spændende.

Spændingskurven er opadgående fra første til sidste side, og det skudsikre plot velovervejet og gennemtænkt. Som tidligere har forfatteren valgt et samfundsaktuelt emne, som både handling og sag læner sig op af, og det gør altid fortællingerne mere sindsoprivende, da det er let at forestille sig, at det kunne være virkelighed.

Halloweeen nat bliver Rolando kaldt ud til et rigt italiensk ægtepar, der begge er blevet brutalt myrdet. På adressen finder de et barn, der tilsyneladende er blevet kvalt. Der mangler yderligere to børn, og eftersøgningen går straks i gang. Er der tale om kidnapning, eller er de stukket af fra morderen?

Sideløbende med dette bliver en medarbejder på Børnetelefonen, Maja, ringet op af en skræmt dreng, der snakker om blod, død og zombier, og Maja begynder at tro, at opkaldet kan have noget med drabene i Skrødstrup at gøre. Hun er dog en usikker kvinde og får ikke rigtig gjort noget ved mistanken, især ikke da hun bliver involveret i pasningen af sin nye genbos alvorligt syge barn, da genboen selv ender på sygehuset efter en soloulykke.

Også Anne Larsen, nu freelancejournalist, har nok at se til, hun er i gang med undercover at afdække et mysterium omkring narko, der sælges og uddeles udenfor et afrusningscenter. De forskellige begivenheder kædes efterhånden sammen, men om det er den vej opklaringen skal gå, er Rolando ikke sikker på.

Rolando Benito hører til i top ti over mine yndlings hovedpersoner med sit rolige gemyt og sin grundige tilgang til sagerne. Aldrig springer han over hvor gærdet er lavest, og aldrig overlader han det til sine folk at komme i mål med opklaringen. Denne gang erfarer vi, at han også er en rigtig dyreven, hvilket kun gør han endnu mere sympatisk. Når man er nået til dette trettende bind i serien, kender man personerne virkelig godt, hvilket er en stor fornøjelse.