Blækhat af Sissel-Jo Gazan

Gazan har meget på hjerte i sin længe ventede roman. Måske også for meget. Alt bliver forklaret, alle løse ender samles, og intet overlades til læseren.

Rosa vokser op i 1980ernes Aarhus, som datter af en venstreorienteret mor, der forsker i svampe og en biologisk far, som Rosa ikke ved hvem er. Hun begynder i en tidlig alder at interesse sig for street art, og som voksen følger hun i street art-kunstneren Blækhats fodspor til Berlin, hvor dybe familiehemmeligheder kommer for dagen. Sissel-Jo Gazans roman er et gennemført nostalgisk gensyn med 80erne og en indføring i en hemmelig verden af street art og politiske ekstremer, men desværre også en roman, som vil for meget og forærer alt til sin læser.

Den unge Rosa begynder i starten af 80erne at registrere Aarhus’ spirende street art og graffiti sammen med veninden Sevim for senere selv at lave hemmelige værker under navnet Queen og sammen med andre kunstnergrupper. Rosa er modsat sin mor apolitisk og bliver uden egentlig at ville det involveret i BZ bevægelsen, hvor hun forelsker sig i den ældre Tom, samtidig med at hun er kæreste med den konservative Jakob og gode venner med skinheaden og den påståede nynazist Guf.  Godt 20 år senere har Rosa gjort street arten til sin levevej. Hun forsker i den anonyme og verdensomspændende street art- kunster Blækhat, som provokerer med sin humoristiske og politiske kunst. Da moren dør, efter et langt sygdomsforløb, og forholdet til den lidt kedelige kæreste Anders går i stykker, dukker der mennesker fra fortiden op, som giver Rosa små brudstykker af fortiden, og en rejse til Berlin bringer Rosa tæt på sandheden om sit liv og sit ophav.

Det er en roman, der sprogligt er lige ud af landevejen og rummer et virvar af skønne personligheder, som man kommer til at holde af og føle med, som når Rosas ”en-slags-far” Krudt kommer på afvænning, og moren Helle bliver ramt af sklerose. Det er en roman om venskaber, sammenhold og en roman, som giver et blik ind i ekstreme bevægelser og rummer en smuk kærlighedshistorie, der slår en romantisk krølle til sidst.  

Sissel-Jo Gazan sætter med et krimianslag, der er Dinosaurens fjer værdig, romanen effektivt i gang. Desværre er et anslag, der er lang tid om at blive fulgt op og drukner lidt i den farverige, men også lidt for lange, fortælling om Rosas liv. For os, der kan huske 1980erne, er det et gennemført nostalgisk gensyn, og man bliver ført godt ind i street art-verdenen, hvilket er interessant læsning.

Mine forventninger til denne roman var høje, for jeg er en af de mange, der elskede Dinosaurens fjer og Svalens graf, og måske derfor blev jeg lidt skuffet over denne roman. Sissel-Jo Gazan har lidt for meget på hjerte. Det er svært at indkredse med få ord, hvad det egentlig er, hun vil fortælle, og romanen bliver som helhed lidt for lang og vævende.