Analyse
Gazan, Sissel-Jo - Svalens graf
'Svalens Graf' tegner et kritisk billede af den lille mand mod det store system og er en diskussion af de forsvarsmekanismer, mennesket benytter sig af for at beskytte egne interesser.
Ét er, når medicinalindustriens kommercielle interesser spænder ben for den frie biokemiske forskning, fordi forskningen risikerer at blive bundet på hænder og fødder. Noget andet er dog, når interesserne får direkte dødelige konsekvenser for forskningens hovedpersoner. Det sker for den internationalt anerkendte professor og forsker Kristian Storm, der ved første øjekast dør som følge af et selvmord, som ved nærmere efterforskning viser sig at være overlagt drab.
'Svalens Graf' tegner et kritisk billede af den lille mand mod det store system og er en diskussion af de forsvarsmekanismer, mennesket benytter sig af for at beskytte egne interesser – det være sig økonomiske, men i lige så høj grad psykologiske. For samtidig med efterforskningen af Storms død udspiller der sig en tragisk familiehistorie spundet ind i hemmeligheder, som psykologiske forsvarsmekanismer, selvmedicinering og misbrug holder godt i ave.
Desuden antager historien nærmest bibelsk karakter, idet det bogen igennem er graden af næstekærlighed eller selviskhed, der bestemmer, om du er offer eller skurk – bliver dømt eller frikendt.
Modsætningspar
Historien benytter sig i stor stil af modsætningspar til at opbygge spænding og energi: Naturvidenskab og humaniora, biologi og psykologi, selviskhed og uselviskhed, hvid og sort, mand og kvinde, følelser og statistik, økonomi og menneskelighed. For nu blot at nævne nogle. Desuden står modsætningen mellem det svage, magtsyge menneske uden integritet over for det sandhedssøgende og på alle måder gode menneske stærkt frem på både det økonomiske, det familiemæssige og det uddannelsesmæssige plan.
Modsætningsparrene kan hjælpe til at nuancere menneskelig adfærd, men holder også sine steder historien fast i et hårdt unuanceret greb, når modsætningerne bliver politisk (korrekt) ladet. For eksempel bliver den sorte, fattige afrikaner Ébano fra udviklingslandet Guinea-Bissau tilgivet for sine meget destruktive handlinger, fordi han i romanens optik er offer for højere magtstrukturer og den hvide mands ærgerrighed. Samme teknik ses i efterforskeren Søren Marhauges fornemmelser for mord, der får gyldig plads trods det, at han begår en række overtrædelser i forhold til sine politimæssige beføjelser, fordi han rent faktisk har sagt sit job op. Han bliver tilgivet, fordi hans motiver er ædle, og muligvis også fordi romanen insisterer på en blødere og mere følende modsætning til grafer og tal.
Vacciner: ulandshjælp eller økonomisk vinding
Romanen er et naturvidenskabeligt studie i vacciners fordele og ulemper og står som sådan fast på, at vacciner, her i tredjeverdens lande, nedsætter børnedødeligheden. Men et hjælpestof tilsat vaccinen mod difteri, kighoste og stivkrampe (DTP) er medvirkende til, at flere tusind børn årligt bliver dræbt. Et vilkår som WHO, der giver vaccinen, ser bort fra på grund af angst for politiske repressalier og prestigetab. WHO vælger dog at komme til fornuft, da de bliver fremlagt de fældende, forskningsbaserede beviser. Og det viser sig, at det er medicinalvirksomheden Sixan Pharmaceuticals og dennes ansatte Peter Bennet, der er de virkelige skurke. De har i årevis med lukkede øjne solgt det særlige hjælpestof til DTP-vaccinen på grund af den store økonomiske vinding. Og den økonomiske gevinst heraf er netop så stor, at Sixan Pharmaceuticals og Peter Bennet bogstaveligt talt udrydder enhver, der med kompromitterende statistisk materiale står i vejen for deres økonomiske fremdrift. Romanen fremsætter således en skrap kritik af medicinalindustrien og dens mulige og potentielle konsekvenser for fri og ærlig forskning. Og forskningen fremstår på sin side som det altafgørende middel til et bedre liv, så længe forskningen er fri. Som romanen fastslår, er det forskning af Kristian Storms art, der er den virkelige ulandshjælp.
Spejling
Mens romanens samfundsmæssige drama udspiller sig i den akademiske og økonomiske top af samfundet, foregår der et helt andet, men ikke desto mindre parallelt drama på samfundets bund. Storms stjerneelev, Marie Skov, binder planerne sammen, da hun er vokset op i pågældende familie og samtidig bevæger sig i den akademiske top blandt nobelpristagere. Maries far er en falleret ingeniørstuderende, der ikke fik gjort studiet færdigt – måske fordi han ikke var intelligent nok. I stedet slog han sig på flasken. Maries mor, en dygtig væverske, blev så syg af sorg, da Maries lillebror døde som treårig, at hun gav op og forskansede sig bag piller, og storesøster Julie overtog omsorgsrollen for Marie og lillesøster Maja. Maja er rebellen, Julie er familiens tjener, og Marie limen. I takt med at familien falder fra hinanden, falder også barrikader og slet minespil, og især Maries kræftsygdom sætter tingene på spidsen og ripper op i hengemte følelser.
Mikroplanet indeholder samme person- og problemkonstellationer som makroplanet: forskeren Marie/Storm, føleren Maja/Marhauge og offeret Julie/Ébano. Og skal som sådan udkæmpe de samme kampe – blot i mindre målestok – og mikroplanet får som sådan en synekdokisk effekt. For eksempel bliver underplanet et spejl af den højere akademiske og politiske historie, fordi der også her sker svigt fra det forkromede samfundssystem – ikke fra WHO, men fra en slags lillesøster, nemlig det danske sundheds- og velfærdssystem. Og på den måde bliver romanen lige så meget en kritik af den danske velfærdsstats mangler og huller.
Og ligesom på makroplanet bliver også de personer på mikroplanet tilgivet, som er uselviske i deres handlinger – om end handlingerne også her har fatale konsekvenser. For eksempel slår Julie ved et tilfælde moren ihjel, men fordi handlingen opstår på baggrund af en næstekærlig hensigt lagt sammen med Julies årelange menneskelige overbelastning, bliver Julie bogstaveligt talt frikendt.
Videnskabelig krimilitteratur
'Svalens graf' er en selvstændig fortsættelse af Sissel-Jo Gazans gennembrudsværk 'Dinosaurens fjer'. Gazan er selv uddannet biolog og henter en stor del af sit stof fra egne rækker, men understreger samtidig, at alt indhold er af skønlitterær karakter. Gazan arbejder dog tæt sammen med blandt andet forskere fra Statens Seruminstitut for at gøre indholdet så realistisk som muligt.
Før tilblivelsen af 'Svalens graf' blev Gazan kontaktet af professor ved Statens Serum Institut, Christine Stabell Benn, efter at denne havde læst ’Dinosaurens fjer’. Benn fortalte Gazan, hvordan hendes og kollegaens Peter Aabys forskning på Bandim Health-projektet i det lille afrikanske land Guinea-Bissau havde vist, at vacciner kunne have uspecifikke effekter, der i de fleste tilfælde var positive, men for en bestemt vaccines vedkommende medførte stærkt øget dødelighed for afrikanske piger. Og Bennet så netop den videnskabelige krimi som en effektiv og anderledes måde at få skabt opmærksomhed om dette problem på. Gazan rejste med til Guinea-Bissau - og hermed var fundamentet til 'Svalens graf' støbt.
'Svalens Graf' tegner et kritisk billede af den lille mand mod det store system og er en diskussion af de forsvarsmekanismer, mennesket benytter sig af for at beskytte egne interesser.
Ét er, når medicinalindustriens kommercielle interesser spænder ben for den frie biokemiske forskning, fordi forskningen risikerer at blive bundet på hænder og fødder. Noget andet er dog, når interesserne får direkte dødelige konsekvenser for forskningens hovedpersoner. Det sker for den internationalt anerkendte professor og forsker Kristian Storm, der ved første øjekast dør som følge af et selvmord, som ved nærmere efterforskning viser sig at være overlagt drab.
'Svalens Graf' tegner et kritisk billede af den lille mand mod det store system og er en diskussion af de forsvarsmekanismer, mennesket benytter sig af for at beskytte egne interesser – det være sig økonomiske, men i lige så høj grad psykologiske. For samtidig med efterforskningen af Storms død udspiller der sig en tragisk familiehistorie spundet ind i hemmeligheder, som psykologiske forsvarsmekanismer, selvmedicinering og misbrug holder godt i ave.
Desuden antager historien nærmest bibelsk karakter, idet det bogen igennem er graden af næstekærlighed eller selviskhed, der bestemmer, om du er offer eller skurk – bliver dømt eller frikendt.
Modsætningspar
Historien benytter sig i stor stil af modsætningspar til at opbygge spænding og energi: Naturvidenskab og humaniora, biologi og psykologi, selviskhed og uselviskhed, hvid og sort, mand og kvinde, følelser og statistik, økonomi og menneskelighed. For nu blot at nævne nogle. Desuden står modsætningen mellem det svage, magtsyge menneske uden integritet over for det sandhedssøgende og på alle måder gode menneske stærkt frem på både det økonomiske, det familiemæssige og det uddannelsesmæssige plan.
Modsætningsparrene kan hjælpe til at nuancere menneskelig adfærd, men holder også sine steder historien fast i et hårdt unuanceret greb, når modsætningerne bliver politisk (korrekt) ladet. For eksempel bliver den sorte, fattige afrikaner Ébano fra udviklingslandet Guinea-Bissau tilgivet for sine meget destruktive handlinger, fordi han i romanens optik er offer for højere magtstrukturer og den hvide mands ærgerrighed. Samme teknik ses i efterforskeren Søren Marhauges fornemmelser for mord, der får gyldig plads trods det, at han begår en række overtrædelser i forhold til sine politimæssige beføjelser, fordi han rent faktisk har sagt sit job op. Han bliver tilgivet, fordi hans motiver er ædle, og muligvis også fordi romanen insisterer på en blødere og mere følende modsætning til grafer og tal.
Vacciner: ulandshjælp eller økonomisk vinding
Romanen er et naturvidenskabeligt studie i vacciners fordele og ulemper og står som sådan fast på, at vacciner, her i tredjeverdens lande, nedsætter børnedødeligheden. Men et hjælpestof tilsat vaccinen mod difteri, kighoste og stivkrampe (DTP) er medvirkende til, at flere tusind børn årligt bliver dræbt. Et vilkår som WHO, der giver vaccinen, ser bort fra på grund af angst for politiske repressalier og prestigetab. WHO vælger dog at komme til fornuft, da de bliver fremlagt de fældende, forskningsbaserede beviser. Og det viser sig, at det er medicinalvirksomheden Sixan Pharmaceuticals og dennes ansatte Peter Bennet, der er de virkelige skurke. De har i årevis med lukkede øjne solgt det særlige hjælpestof til DTP-vaccinen på grund af den store økonomiske vinding. Og den økonomiske gevinst heraf er netop så stor, at Sixan Pharmaceuticals og Peter Bennet bogstaveligt talt udrydder enhver, der med kompromitterende statistisk materiale står i vejen for deres økonomiske fremdrift. Romanen fremsætter således en skrap kritik af medicinalindustrien og dens mulige og potentielle konsekvenser for fri og ærlig forskning. Og forskningen fremstår på sin side som det altafgørende middel til et bedre liv, så længe forskningen er fri. Som romanen fastslår, er det forskning af Kristian Storms art, der er den virkelige ulandshjælp.
Spejling
Mens romanens samfundsmæssige drama udspiller sig i den akademiske og økonomiske top af samfundet, foregår der et helt andet, men ikke desto mindre parallelt drama på samfundets bund. Storms stjerneelev, Marie Skov, binder planerne sammen, da hun er vokset op i pågældende familie og samtidig bevæger sig i den akademiske top blandt nobelpristagere. Maries far er en falleret ingeniørstuderende, der ikke fik gjort studiet færdigt – måske fordi han ikke var intelligent nok. I stedet slog han sig på flasken. Maries mor, en dygtig væverske, blev så syg af sorg, da Maries lillebror døde som treårig, at hun gav op og forskansede sig bag piller, og storesøster Julie overtog omsorgsrollen for Marie og lillesøster Maja. Maja er rebellen, Julie er familiens tjener, og Marie limen. I takt med at familien falder fra hinanden, falder også barrikader og slet minespil, og især Maries kræftsygdom sætter tingene på spidsen og ripper op i hengemte følelser.
Mikroplanet indeholder samme person- og problemkonstellationer som makroplanet: forskeren Marie/Storm, føleren Maja/Marhauge og offeret Julie/Ébano. Og skal som sådan udkæmpe de samme kampe – blot i mindre målestok – og mikroplanet får som sådan en synekdokisk effekt. For eksempel bliver underplanet et spejl af den højere akademiske og politiske historie, fordi der også her sker svigt fra det forkromede samfundssystem – ikke fra WHO, men fra en slags lillesøster, nemlig det danske sundheds- og velfærdssystem. Og på den måde bliver romanen lige så meget en kritik af den danske velfærdsstats mangler og huller.
Og ligesom på makroplanet bliver også de personer på mikroplanet tilgivet, som er uselviske i deres handlinger – om end handlingerne også her har fatale konsekvenser. For eksempel slår Julie ved et tilfælde moren ihjel, men fordi handlingen opstår på baggrund af en næstekærlig hensigt lagt sammen med Julies årelange menneskelige overbelastning, bliver Julie bogstaveligt talt frikendt.
Videnskabelig krimilitteratur
'Svalens graf' er en selvstændig fortsættelse af Sissel-Jo Gazans gennembrudsværk 'Dinosaurens fjer'. Gazan er selv uddannet biolog og henter en stor del af sit stof fra egne rækker, men understreger samtidig, at alt indhold er af skønlitterær karakter. Gazan arbejder dog tæt sammen med blandt andet forskere fra Statens Seruminstitut for at gøre indholdet så realistisk som muligt.
Før tilblivelsen af 'Svalens graf' blev Gazan kontaktet af professor ved Statens Serum Institut, Christine Stabell Benn, efter at denne havde læst ’Dinosaurens fjer’. Benn fortalte Gazan, hvordan hendes og kollegaens Peter Aabys forskning på Bandim Health-projektet i det lille afrikanske land Guinea-Bissau havde vist, at vacciner kunne have uspecifikke effekter, der i de fleste tilfælde var positive, men for en bestemt vaccines vedkommende medførte stærkt øget dødelighed for afrikanske piger. Og Bennet så netop den videnskabelige krimi som en effektiv og anderledes måde at få skabt opmærksomhed om dette problem på. Gazan rejste med til Guinea-Bissau - og hermed var fundamentet til 'Svalens graf' støbt.
Kommentarer