Bjergtaget - Jordmassens dronning af Sidsel Sander Mittet

Den forunderlige og alternative trilogi med elvere, halvelvere og mennesker afsluttes på særdeles tilfredsstillende og forløsende vis.

Sidsel Sander Mittet har gjort det igen. Hendes ’Morika-serie’ er blevet særdeles godt modtaget, og hendes nye serie er blot et yderligere bevis på hendes særdeles kompetente forfatterskab.

I dette tredje bind får plottet et yderligere løft med tilføjelsen af den absolutte ondskab, Jordmassens dronning, og historien går fra at handle om elevere og deres indbyrdes stridigheder og forhold til menneskeverdenen til at omhandle så at sige hele menneskehedens fremtid og eksistens. Resultatet bliver deraf samlet set et overordentligt smukt og interessant bud på en fantasy bygget over de danske folkeviser og sagn.

Mette Sejrbo benytter ligeledes danske sagn og fortællinger i kombination med spænding og mystik tilsat en hel del sex i ’Ulfhedin-sagaen’, men også f.eks. Signe Fahls ’Tågespind-serie’ har elverfolet som omdrejningspunkt.

Sigrid og Aslak, som begge er halvelvere, mennesket Sohrab og elverkrigeren Askatla er efter flugten fra kong Esmers mænd kommet til Bjerget, Elvernes Rige. Her genforenes de med soldaten Johannes og oprørerne hos Illuge Edsbryder. Med på flugten var også de onde Malgest og Elfrun, men helt uforståeligt bliver de modtaget pænt af Illuge. Noget er ikke, som det skal være, og snart viser det sig, at Illuge og Elfrun har deres helt egen skjulte dagsorden.

Sigrid har hele tiden frygtet, at der lurer en frygtelig ondskab i baggrunden, og da Elfrun afsløres som den udødelige Jordmassens dronning, må vennerne endnu en gang på flugt. Både elverne og menneskeverdenen trues af ødelæggelse, og en desperat plan iværksættes nu for at finde en måde, der kan stoppe Elfruns onde planer.

Der dykkes endnu mere ned i sagnenes tekster i dette bind, og især sangen om ’Agnete og havmanden’ får en betydelig rolle samtidig med, at elvernes komplicerede samfundsstruktur og magtkampe fremstår endnu tydeligere. Det lykkes Mittet på flere punkter at få drejet handlingen i uventede retninger, og det, man troede var sandheden, viser sig pludselig at være en helt anden. Meget imponerende, faktisk, og i hvert fald er det i den grad med til at forøge spændingsniveauet og mystikken.

Hvert kapitel starter igen med en linje fra en folkevise eller fra et litterært værk om elverfolk, og det er fint med til at understøtte værkets store litterære kvaliteter.

Dette tredje bind er på alle måder en smuk og forløsende afslutning på en forrygende god fantasy, og så får man sandelig også lige i tilgift næsten 100 siders mere læsning.