Baumgartner

Paul Auster tager livtag med alderdom og kærlighed i ny, rørende roman. 

10 år efter at have mistet sin elskede Anna indser Seymour Baumgartner, at han stadig har meget at give til verden. For selv en enlig mand, der har rundet de 70, kan elske og begære, og kapitel for kapitel vender vores hovedperson gradvist tilbage til livet.

’Baumgartner’ er et elegant portræt af at miste den store kærlighed og samtidig mærke alderdommens snare stramme om halsen, indtil den dag, man vågner og indser, at man ikke længere kan trække vejret. I stedet for at give op, bryder romanens hovedperson dog fri af alderens løkke. Med en ungdommelig nysgerrighed går han på opdagelse i minderne fra et langt liv levet.

Det bliver et rørende indblik i, hvad det vil sige at blive gammel og miste. På den ene side gør det ondt, men samtidig formår Auster at skildre de lyspunkter, der som glimt af håb fremkommer i et ældre menneskes liv. For bag de smertefulde øjeblikke af tab gemmer sig de utallige minder, der har formet Seymour Baumgartner, og som har støbt den identitet, der gør ham til den, han er. Tab er en naturlig del af livet, men momenterne af kærlighed vil altid leve videre i erindringerne.

Seymour Baumgartner er en helstøbt karakter - og til tider faktisk en ganske hyggelig fætter. Der brænder nemlig en flamme i ham, som man ikke kan lade være med at blive smittet af, og det er i passagerne, hvor hovedpersonens barnlighed skinner igennem, at jeg holdt mest af romanen.

Paul Auster har et langt og alsidigt forfatterskab bag sig, og ’Baumgartner’ hører til blandt de af hans romaner, der omhandler de livsændrende møder, der til tider opstår mellem mennesker. Her er Brooklyn dårskab og 4 3 2 1 lignende eksempler, og man kan ikke undgå fornemmelsen af, at ’Baumgartner’ også har et stærkt biografisk skær over sig. Anna er blandt andet digter, hvilket Austers kone Siri Hustvedt også er. Og så er hovedpersonens mors pigenavn Auster, hvilket næppe er tilfældigt.

’Baumgartner’ kan både læses som en indsigt i Paul Austers tanker og følelser om det at blive gammel (han har rundet de 76). Men man kan også bare læse den for, hvad den er: et rørende, litterært livtag med alderdommen.