Anmeldelse
Baby Jane af Sofi Oksanen
- Log ind for at skrive kommentarer
Sofi Oksanen skærer helt ind til benet i sin fortælling om den angstplagede Piki. Det er hamrende koldt og hårdt, og samtidig er det så helt utroligt rørende og trist.
”I am so dumb. Just beam me up. I´ve had it all forever. I´ve had enough.” (Courtney Love “Dying”)
Stedet er Helsinki i midt 90’erne. Piki er den mest populære lesbiske i hele Helsinkis homomiljø. Hun er rå, hun er sej, hun er fascinerende. Men Piki er også noget andet. Piki er angst. Derfor tør hun ikke gå ud af sin lejlighed, hverken for at arbejde, købe ind eller bare for at få frisk luft. Kun om natten bevæger hun sig ud, og da er det udelukkende for at gå på druk. Da den unavngivne hovedperson forelsker sig i hende, skaber de sammen ”Susanna”, en fiktiv kvinde som kun eksisterer pr. telefon, men hos hvem elskovssyge mænd med afvigende seksuelle tilbøjeligheder, kan bestille bl.a. brugt undertøj pr. postordre. Men kan dette afsporede kærlighedsforhold mellem de to kvinder bære, når de begge er syge i sjælen, og når der tilmed spøger en kvinde i kulissen ved navn Bossa?
Sofi Oksanen kredser om de samme temaer i sine indtil videre tre romaner. Det er kvinder i et trøstesløst miljø, som kæmper mod angst, spiseforstyrrelser og prostitution. Det er skadede og sårede mennesker, som bærer på tunge mentale åg.
På samme måde som Herbjørg Wassmo har Sofi Oksanen sin helt egen hudløse, dystre og kyniske skrivestil. Det er helt ind til benet, det er hamrende koldt og hårdt, og samtidig er det så helt utroligt rørende og trist.
Sofi Oksanen er født i 1977 og er halvt estisk og halvt finsk. Hun er en ekstremt fascinerende kvinde, hvis farvestrålende udseende kan minde én om afdøde Amy Winehouse. ’Baby Jane’ er hendes tredje bog på dansk, efter hun slog igennem internationalt med ’Renselse’ i 2010. Oksanen er en blændende dygtig forfatter, og med ’Baby Jane’ har hun gjort det igen. Slået sig fast som en af vor tids mest talentfulde forfattere.
Bogens titel refererer til den amerikanske psykologiske thriller fra 1962 ’Whatever happened to Baby Jane’ - hvorfor den gør det, må man selv læse sig til.

Kommentarer