Belgisk forfatter om at vokse op i uhumsk fattigdom, hvor familien består af drukkenbolte, og hvor værtshusbesøg er normalt hverdagsliv.
Tænk at kunne skrive sådan en bog! At kunne konvertere det ulækre til litteratur, til poesi, til noget, man også kan grine af! Og det kan Dimitri Verhulst i denne erindringsroman – på den Knud Romer-agtige måde - om en barndom i et miljø, som nødvendigvis må være selvoplevet – ellers kan han umuligt skrive som han gør … Og tænk bare, en vidunderlig, melankolsk titel, den har fået på dansk!
Dimitri vokser op i en belgisk landsby og fortæller historien i 1. person. Byen hedder Reetveerdegem – en by, ”der var blevet glemt af de store kartografer, et latterligt hul med brevduesport og finregn.” Han er søn af en luder og en dybt alkoholiseret far og bor sammen med faren og farens 3 lige så alkoholiserede brødre i farmorens saneringsmodne hus. Moren er for længst smuttet. Dimitris barndom er fuld af sjofle historier og sange, alt, alt for meget øl og værtshusstank – og hvad deraf følger – pis, bræk, skident vasketøj, smadrede møbler, halvrådne madvarer og uhumsk adfærd! Miserabelt ud over alle grænser!
Dimitri overlever og får sig viklet ud af miljøet, men færdig med det bliver han aldrig! Det var hans liv, det var i mange år den naturligste sag af verden, og når man har det sådan, er man også vedblivende solidarisk, lige meget hvad der sker! Han kan ikke sådan lægge fortiden bag sig – der er vaner og familiefølelser, ja måske kærlighed, der spærrer …
For der var også så mange muntre og gode minder: f.eks. Roy Orbison! Alles helt, for Dimitris far ser sangerens ulykkesplagede liv som en parallel til sit eget! Og hvad gør de: Roys comeback-koncert kan de ikke se, for deres eget tv er netop afhentet af pantelåneren. En iransk indvandrerfamilie er den eneste, der åbner for de fordrukne mænd, så Verhulst-familien får set deres koncert og lever højt på den længe!
Eller kvinden der dukker op iført en meget kort nederdel – alle regner med, det er farens nye kæreste, og familiens mandlige medlemmer får lynhurtigt væddet om 2 kasser øl til den, der først får et glimt af kvindens trusser. Men det viser sig, at kvinden er fra socialforvaltningen og er kommet for at se, under hvilke forhold drengen Dimitri vokser op!
Der kommer også meget morskab ud af kåringen af den universelle drukkenbolt ved en drukkonkurrence a la Tour de France, arrangeret af onkel Potrel, hvor spurterne er øldrikning på tid, og bjergetaperne består i vodka, whisky eller anden hård spiritus!
Og historien om dengang, hvor landsbyens smukkeste kvinde = Dimitris tante for en kort stund vendte tilbage efter at ha’ været flyttet til hovedstaden, og efter hendes flytning havde de unge mænd i en periode måttet gøre ”grimmere kvinder ulykkelige”!
Ja, det med kvinderne - de fleste er ret tvivlsomme - men de kan bruges til mange ting, også til at sætte Verhulsternes sølle tilværelse i perspektiv og gøre dem skamfulde; intet ændrer sig dog alligevel! Og én af disse kvinder bruges til for Dimitris vedkommende at få en uønsket søn! Kvinden er såmænd også uønsket, og Dimitri bruger efterfølgende lang tid på at komme til at holde af den søn …
Dette er et ægte eksempel på ’dirty realism’ – lige dele råt miljø og lortet liv og ætsende skarp, fandenivoldsk humor. Ingen romantik at finde her. Forfatteren forherliger ingenting, han forklejner heller ikke noget. Bogen har en gennemført sarkastisk distance, som klæ’r historien …
Du vil ikke fortryde, hvis du læser den!
Bogen har været en bestseller i Belgien. Forfatteren debuterede med den suveræne roman ’Hotel Problemski’, en sort humoristisk og dybt tragisk beskrivelse af livet i en flygtningelejr i Belgien.
Kommentarer