Denne lille perle af en bog gør læseren klogere på et af tidens store, uløste problemer. Den blev til efter et frivilligt ophold i et belgisk flygtningecenter.
Den belgiske journalist og forfatter Dimitri Verhulst opholdt sig i en kort periode i 2001 i et flygtningecenter, en pendant til vores Sandholmlejr, og skrev efterfølgende denne roman.
Fotografen Bipul Masli, som selv er flygtning, fortæller om hverdagen i et belgisk flygtningecenter. Selvom han er her uden sit kamera, stiller han alligevel skarpt på beboerne i lejren og deres indbyrdes forhold.
Vi hører om, hvordan flygtningene én gang om ugen "køber" tøj for 1500 point på et genbrugslager – tøj som er doneret af velhavende belgiere. Bipuls sarkastiske kommentar hertil er, at de 1500 point heldigvis ikke kan devalueres!
Vi hører om et frisørbesøg, hvor kunden (=flygtningen) føler sig underlegen og ubehagelig til mode, og hvor absolut ingen af de tilstedeværende forsøger at hjælpe.
Og endelig hører vi den hjertegribende historie om kvinden, der dræber sit nyfødte barn, fordi de mænd, der har lovet at gøre det for hende, i sidste øjeblik svigter.
Som om disse nedværdigende oplevelser ikke var nok, må flygtningene tåle en triviel hverdag, langsommelig sagsbehandling og samfundets foragt.
Det er lykkedes forfatteren at anslå en tone, der dels undgår at gøre romanen til en begrædelig opremsning af urimeligheder, dels viser den råstyrke, disse mennesker må være i besiddelse af: romanen er både underholdende og grotesk.
Som de sydafrikanske forfattere Nadine Gordimer og André Brink med deres romaner kunne visualisere datidens apartheidsystem langt bedre end massemedier og politiske afhandlinger, går denne roman under huden på læseren og gør hende klogere på et af nutidens uløste problemer.
En lille bog med stor virkning! Oversat af Nina Malinovski og Ludo Leroy. Ries, 2004. 153 sider. Kr 229,-
Kommentarer