By af glas

’By af glas’ som graphic novel er Paul Karasik og David Mazzucchellis fremragende oversættelse af Paul Austers moderne klassiker af samme navn til et grafisk sprog.

Et interessant aspekt ved ”dobbeltgængeren”, som Art Spiegelman kalder den, er, at den gennem mediets visuelle form bearbejder Austers postmoderne bog, som er kendetegnet ved at være en metafiktiv roman, der peger på sig selv som fiktion og skriftsproget.

’By af glas’ rummer de samme elementer som den oprindelige bog og begynder på samme måde med en tilfældig opringning til et forkert telefonnummer. Der er også samme tredeling: Hovedpersonen Daniel Quinn er forfatter og skriver kriminalromaner under navnet William Wilson og identificerer sig med sin egen fiktionskarakter Max Work. Derudover udgiver Quinn sig for at være detektiven Paul Auster, som også er forfatterens navn.

I værket følger man Quinn i New Yorks gridsystem i færd at skygge Stillmann og opklare et mord, der som bekendt med romanen ender i blindgyder, hvor Quinn også ender med at fare vild i sig selv. Som læser kommer man på afveje i fortolkningsarbejdet og ender uden en opklaring af mordet, som ellers er centralt for den klassiske detektivgenre. Dette sker på sin helt egen måde i Mazzucchellis og Karasiks udgave, når man søger at stykke en mening sammen gennem de serielle tegninger, der rummer merbetydninger og symbolske lag.

Tegningerne står sort på hvidt som skriften i romanen, men kan noget særligt i forhold til at vise fremfor at beskrive handlingen. Billederne viser f.eks. Quinn som en delt person i forskellige afskygninger og New Yorks gader som labyrintiske i bygninger, bogstaver og i fingeraftryk, der afspejler Quinns personlige interaktion med byrummet, hvor han (som læseren) søger efter spor til at løse den kriminelle gåde.

Siden ’By af glas’ udkom i nærværende grafisk version i 1994 er den velfortjent blevet anerkendt på grund af den måde, den omdanner romanteksten til billeder og skaber fortællingen gennem sin unikke udformning.